Indsamling af børns trivselsdata i Skanderborg Kommune

Opdateret d. 6-3-2018 (Nye spørgsmål tilføjet til indlægget om indsamling af børns trivselsdata)

Politiken skriver i en artikel:

Som en del af sit ghettoudspil foreslår regeringen, at kommuner skal bruge data fra en lang række registre til tidligt at opspore udsatte børn

Her lægger man op til at bruge kunstig intelligens til at lave en tæt digital profilering med point til alle familier med mindre børn i landets kommuner.

I en anden artikel skriver de:

Regeringen vil overvåge alle landets børnefamilier og uddele point
Familier skal profileres og pointgives ud fra skilsmisse, ledighed og tandlægebesøg. Det vil blive konsekvensen af ghettoplan og ny datalov.

…Ledighed per år: 500 point. Udeblevet fra tandpleje per gang: 300 point. Udeblevet fra sundhedspleje per gang: 1.000 point. Psykisk lidelse: 3.000 point. Inspireret af en idé og frikommuneansøgning fra Gladsaxe Kommune vil regeringen som led i sin ghettoplan give kommuner ret til at samkøre data om forældre og deres børn fra en lang række registre…

D. 21/3 stiller jeg følgende spørgsmål til byrådet i Skanderborg Kommune omkring indsamling af børns trivselsdata.

1. Hvad er formålet med at indsamle data i trivselsundersøgelsen? (eks. statistik, generel undersøgelse af trivsel i kommunen).
2. Hvor lang tid gemmes indsamlede data?
3. Hvor og hvordan lagres og sikres indsamlede data? (eks. land, krypteringsalgoritmer o.s.v)
4. Hvem har adgang til indsamlede data?

I udkast til “Digitaliserings- og IT-strategi for Skanderborg Kommune 2017-2020” Stå der:
“Det kan være svært på forhånd at vurdere, hvilke data der kan være interessante i fremtiden. Derfor er det vigtigt ved indgåelse af aftale om nye systemer, smart things eller andre enheder der opsamler data, at Skanderborg Kommune sikrer sig ejerskabet og adgang til de data, der genereres, så de kan anvendes, hvis der opstår behov for det. “

5. Skal citerede afsnit ang. ejerskab forstås som genererede data pga. afgivne data? Eller skal det forstås som alle indsamlede data?
6. Hvem anser Skanderborg kommune som ejer af indsamlede data?
7. Er der risiko for, i fremtiden at, indsamlede data kan bruges til feks. registersammenkøring?
8. Kan eller bruges indsamlede data til sagsbehandling vedr. den enkelte borger?
9. Bliver der spurgt om samtykke til hver indsamling af data? Eller anses en positiv tilkendegivelse, i dette tilfælde, som en generel accept af Skanderborg Kommunes ret til indsamling af persondata?
10. Er det muligt, på et tidspunkt, at få slettet indsamlede data?

børns trivselsdata
Jeg kan godt blive lidt bekymret for sikkerheden og den generelle drift og vedligehold på siden https://svar.skolesundhed.dk/ når den ikke er opdateret siden i sommer sidste år.

Indsamling af børns trivselsdata
Desuden ønsker jeg følgende sætning, og ordet generelt, uddybet:
Sundhedsplejersker og børn- og ungelæger har tavshedspligt. Klasselærere, forældre, skolens medarbejder og kommunens medarbejdere generelt har ikke adgang til oplysninger fra spørgeskemaet på individniveau.


Samtidig kan jeg blive bekymret for spørgeteknikken. Hvad vil eller kan men udlede af følgende spørgsmål i forældredelen af spøgeskemaet?

Sker det, at dit barn er sammen med voksne, der er påvirket af alkohol eller andre rusmidler?

Sidestilles et eller to glas alkohol med andre hårde rusmidler?

Min søn skal selvfølgelig deltage i sundhedsplejerskens tilbud og undersøgelser. Det er indsamlingen af børns trivselsdata jeg bekymre mig for!
Der er alt for mange spørgsmål men jeg vender tilbage når jeg har fået et svar fra Byrådet i Skanderborg!

link: https://politiken.dk/indland/art6365491/Overv%C3%A5gning-af-familier-er-overfl%C3%B8digt

https://politiken.dk/indland/art6365403/Regeringen-vil-overv%C3%A5ge-alle-landets-b%C3%B8rnefamilier-og-uddele-point

LÆS: (Indsamling af børns trivselsdata i Skanderborg Kommune – Svar fra Kommunen)

En tanke om "Indsamling af børns trivselsdata i Skanderborg Kommune"

  1. Pingback: Indsamling af børns trivselsdata i Skanderborg Kommune – Opfølgning - jesperaf.com

Kom gerne med konstruktiv kritik!