Politiske mærkesager

Miljø – Ren luft – jord – vand

Jeg ønsker at sætte miljø og bæredygtighed øverst på den politiske dagsorden. Lokalpolitisk er der masser at gøre. Det kræver dog politisk mod og vilje at tage emnerne op og forsøge at gennemføre en grøn omstilling. Jeg beskæftiger mig bla. med tilstanden af vores grund- og drikkevand. Der er fundet giftrester i ca. 35% af alle grundvandsboringer. Vi skal handle nu for at stoppe dette.

Mærkesager:
  1. Omlægning til 100% økologi er et skridt på vejen mod et bæredygtigt samfund. Kommunalt kan man støtte op om det, ved at servere økologisk mad i institutioner, holde sprøjtegifte ude af kommunal drift samt benytte svanemærkede produkter.
  2. Kommunalbestyrelsen har bemyndigelse til, gennem vandrammeplaner, at stille skærpede krav til anvendelse af sprøjtegifte i sårbare områder.
  3. Gennem jordfordeling sikre alsidig og vild natur.
  4. Mindske det miljømæssige aftryk gennem restriktiv og grundig tolkning og administration af miljølovgivning og behandling af sager i forhold til denne.
  5. Opprioritering af registrering og beskyttelse af sårbar natur og rødlistet arter.

LÆS OGSÅ: Pesticider påvirker gravide

Demokrati – Åbenhed og lige muligheder for alle

Demokratiet er grundstenen i vores samfund. Men demokrati er ikke en selvfølge. Det kræver hårdt arbejde at vedligeholde dette. Jeg ønsker en kommune med en dynamisk og involverende politisk kultur. En kultur der kan bygge bro mellem alle borgere og de folkevalgte. Det skal være attraktivt og give mening at deltage i de demokratiske processer i kommunen.
Det kræver fuld åbenhed i alle henseender og det kræver at de demokratiske processer gøres tilgængelige for alle. Vi skal lytte til dem uden stemmer. Borgere og medarbejdere skal inddrages og have medbestemmelse på eget arbejde og liv.

Mærkesager:
  1. Skanderborgmodellen skal tages op til revision. Der skal indføres nærdemokrati og jeg foreslår derfor at ansvaret for de enkelte institutioner decentralisere og deles ligeligt mellem brugere, medarbejdere og kommunen(leder/kontraktholder). Overordnede politikker på de forskellige områder besluttes stadig af byrådet, men den daglige drift nærdemokratiseres.
  2. Finde nye måder at inddrage borgere i den demokratiske proces i Skanderborg Kommune. Dette kan være digitalt gennem sociale medier, men også gennem oprettelse af lokalråd.
  3. Jvf. Stk. 2. Arbejdes der målrettet på at inddrage de grupper af borgere der har svært ved at repræsenterer sig selv. Det omfatter bla. børn, socialt udsatte eller handicappede.
  4. Borgerdrevne forslag i byrådet.

LÆS OGSÅ: Hvem lytter til dem uden stemme?

Erhverv – Iværksætteri – Bæredygtighed

Vi skal i Skanderborg fremme iværksætteri, social ansvarlighed og bæredygtige erhverv. Vi skal støtte virksomheder der ønsker at fokusere på og omlægge til bæredygtig produktion. Vi skal styrke unges lyst til at starte som iværksættere

Mærkesager:
  1. Mere grøn iværksætteri på skoleskemaet.
  2. Virksomhederne skal tilbydes bedre rammevilkår til gengæld for, at de påtager sig medansvaret for at skabe et bæredygtigt samfund.

LÆS OGSÅ: Mangel på grøn erhvervspolitik

Økonomisk bæredygtighed

Skanderborg Kommune skal være foregangskommune for en seriøs bæredygtig økonomisk omstilling. Dette kræver et opgør med måden at definere vækst og måden hvorpå beslutninger bliver taget ud fra et rent økonomisk perspektiv.

Mærkesager:
  1. Alle beslutninger i Skanderborg byråd skal ligeligt vurderes, ud fra hvilken trivsel og livsglæde de skaber, samt graden af miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.
  2. Skanderborg Kommunes investeringspolitik skal ændres til fossilfri investering med målrettet investering i grønne løsninger i 2019. (”Nordea Invest Klima & Miljø” eller ”Maj Invest Global Sundhed” kan være en mulighed)

LÆS OGSÅ: Alternativets tre bundlinjer – En kommunal vinkel

Social Bæredygtighed

Der skal skabes 4. sektor virksomheder hvor kommunen, private selskaber og ngo’er går sammen. På denne måde kan man drage nytte af den bedste viden fra de forskellige sektorer. Virksomhederne skal være socialøkonomiske og tage et større socialt ansvar på sig. Herved får man mulighed for at styrke borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet uanset ressourcer eller fortid.
At være en del af et socialt fællesskab er vigtigt og kan give stor mening, styrke og overskud til den enkelte. Sociale fællesskaber findes bla. i foreninger og sportsklubber men også på arbejdspladsen.

Mærkesager:
  1. Nye kommunale selskaber oprettes som 4. sektor virksomheder. Strukturer i eksisterende selskaber gentænkes.
  2. Der oprettes en fællesskabsrådgivning hvor viden samles og hvor foreninger, klubber og virksomheder kan søge hjælp i forbindelse med oprettelse og styrkelse af gavnlige sociale fællesskaber.
  3. Virksomheder, foreninger og klubber der støtter og opretter sociale fællesskaber samt aktivt inddrager de borgere, det kunne gavne, prioriteres når der uddeles kommunale midler.
  4. Der oprettes sociale klausuler i alle kommunale udbud.
  5. Valgfag om medborgerskab tilbydes de ældste klasser.