Tag-arkiv: #dkpol

Mangel på grøn erhvervspolitik

Skriv et svar

I politikerhåndbogen fra Skanderborg kommune bliver erhvervspolitikken fint præsenteret. En ting står dog helt klart. Der er, på området, intet beskrevet om bæredygtighed, miljø eller socialt ansvar. Tværtimod bliver der kun fokuseret med et erhvervsfremmende syn. Der står bla. at Skanderborg skal kendes på, at det skal være attraktivt og nemt at drive virksomhed og at kommunen skal være blandt de 3 bedste erhvervskommuner når temperaturen på området tages.

Nogle steder er den nedskrevne politik som sådan ganske god. Der er nemlig også lagt vægt på det gode samarbejde mellem kommunen og virksomhederne. Tilbage står dog alligevel den totale mangel på grønne og socialt ansvarlige visioner på området.

Stod det til mig, forpligtede det gode samarbejde begge parter. Jeg ville endda gå så langt at der skulle åbnes endnu mere op MEN. For her kommer det store og faste men. Skanderborg skal være kendt som en kommune der støtter iværksætteri og de grønne, bæredygtige og socialt ansvarlige virksomheder. For er du virksomhed og udviser du samfundssind og har du en ambitiøs plan for omlægning til mere miljøvenlig og bæredygtig produktion, skal du være velkommen og have al den støtte og hjælp der kan gives. De resterende virksomheder skal også tilbydes rådgivning. Her skal rådgivningen dog primært tilbydes i forhold til udvikling og implementering af bæredygtig og videst mulig miljøvenlig produktion.

Der findes en enorm stor viden i virksomhederne. Derfor forslår jeg også at man, som noget af det første, indbyder erhvervsdrivende og virksomheder i Skanderborg Kommune til at komme med forslag til, hvordan man på bedste vis kan indføre en grønnere erhvervspolitik og hvor der måske er kommunale regler eller arbejdsgange der ligger i vejen for en grøn omstilling. Lad os sammen skabe nogle holdbare visioner, for vores fælles fremtid.

At fremtiden er grøn, er der ingen tvivl om. Spørgsmålet er om vi skal være den lille sorte plet i et stadig mere miljøbevidst, klima-ansvarlig og bæredygtigt Østjylland? Eller skal vi gå foran, høste de gevinster der følger med investering i grøn teknologi og derved skabe et attraktivt Skanderborg at bo og drive virksomhed i?

 

Bragt som læserbrev her: http://skanderborg.lokalavisen.dk/kommunalvalgmangel-paa-groen-erhvervspolitik/20170901/ugebladetskanderborg/709019944

De tre bundlinjer – En kommunal vinkel

Skriv et svar

På Baggrund af Alternativets udspil ”De tre bundlinjer” kommer jeg her med forslag til kommunal politik og hvorledes facit kan forbedres på hver af de tre bundlinjer.

De danske kommuner administrerer og udmønter på flere områder, dansk lovgivning. Desuden er kommunerne også de fleste borgeres indgang til det offentlige system. Der ligger derfor en stor mulighed for at ændre på måden kommunerne håndtere og tolker lovgivning. Dette kræver dog politisk vilje og mod.

 

 

Politiske forslag til hver bundlinje

Den grønne bundlinje:

  • Fossilfri og CO2-neutral infrastruktur senest i 2040. Den sidste fossilbil skal sælges i 2025.
    • Kommunerne administrerer store vognparker. Efter naturlig udskiftning investeres der i eldrevne køretøjer.
  • Bygninger og industri skal energieffektiviseres.
    • Kommunerne ejer og administrere en stor bygningsmasse. Energieffektivisering skal være en kommunal prioritet.
  • Cirkulært samfund, hvor affald ses som genanvendelig ressource i stedet for at blive brændt af.
    • Der skal sættes krav i de kommunale udbud af affaldshåndtering, at mest muligt skal genbruges.
  • Beskytte og udvide den uopdyrkede natur – mere urørt skov, beskyttelseszoner.
    • Gennem jordfordeling og jordopkøb kan skov og uopdyrket natur udvides.
    • Registrering af rødlistede arter og sårbar natur skal opprioriteres i kommunerne.
  • 100 pct. økologisk landbrug.
    • Der skal kræves økologisk drift på al forpagtet kommunal jord.
    • Forbud mod brug af sprøjtegift i områder med særlig drikkevandsinteresse.
    • Kommunale køkkener skal kun tilbyde økologisk mad.

Den sociale bundlinje:

  • Kortere og mere fleksibel arbejdsuge.
    • Kommunerne er arbejdsgiver for rigtig mange mennesker. Man kan med fordel starte her.
  • Tilliden skal tilbage i det danske samfund.
    • Fag om medborgerskab indføres som valgfag til de ældste klasser.
    • I kontanthjælpssystemet skal kontrol og tvang af de arbejdsløse afskaffes og kommunerne skal i stedet møde dem med tillid. Dette skal implementeres i kommunal sagsbehandling. (Update: 23/08-17. Det er et sæt meget specifikke og stramme regler på området derfor kan denne formulering nok ikke bruges. Der hvor man formodentligt kan sætte ind er ved at have tillid til at den enkelte borger gør det så godt som muligt og ikke lave “for” tidlige indsatser eller skærpelser som lovgivningen giver mulighed for)
    • Både i det sociale system og i asyl- og integrationssystemet skal kommunerne arbejde for en langt mere individuel tilgang til opgaverne og arbejdet. For eksempel skal de sikre, at ensartede indsatser ikke bare er et mål i sig selv, selv om tendensen går denne vej.
  • Økonomisk skal uligheden mindskes. I boligpolitikken skal ghettodannelser af både den ene og den anden slags modvirkes.
    • Kommunerne skal arbejde for, at vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. Ved kommunalt byggeri skal der tænkes i alternative boformer, hvor f.eks.. ung og gammel tilbydes bolig i samme bygning.
  • Genopret tilliden til systemet.
    • Kommunal borgerinddragelse skal udvides i form af muligheden for borgerdrevne forslag i byrådet.
    • Oprettelse af kommunal whistleblowerordning.
  • Civilsamfundet skal tænkes ind i kommunale løsninger.
    • Der skal udvikles nye 4. sektor-modeller, der kombinerer det bedste fra den frivillige, den private og den offentlige sektor i socialøkonomiske virksomheder.

Den økonomiske bundlinje:

  • Større økonomisk frihed
    • En stor del af kommunernes økonomi er bundet af regler i budgetloven, hvorfor man først og fremmest bør arbejde for en ændring af loven.
  • Meningsfuld beskæftigelse gennem et langt mere entreprenant Danmark.
    • Iværksætteri på skoleskemaet
    • Oprettelse af grønne iværksætterilegater
    • Forsøg med Offentligt Borgerdrevne Partnerskaber
    • Fokus på 4. sektor-virksomheder

https://alternativet.dk/politik/politiske-udspil/de-tre-bundlinjer

Forurenet vandværksboringer i 65% af kommunerne

9 svar

Vil du drikke gift?

Siden 2010 er der fundet større forekomster af sprøjtegifte, i mindst en vandværksboring eller vandforsyningsboring i ca. 65% af de danske kommuner.

Efter en god sommerferie, har jeg igen kastet mig over problematikken med sprøjtegifte i vores vand. Jeg har denne gang udvidet min datamængde til at omfatte hele landet. Som overskriften siger, er der nok at tage fat på. En hurtig gennemgang af tallene, viser nemlig allerede nu mange fund af sprøjtegifte.

Spørgsmålet er hvor meget af det forurenede vand, der ender hos os forbrugere? Nogle kommuner ser ud til at sløjfe boringerne med det samme, der bliver konstateret for store forekomster af giftrester. Andre sætter dem på pause og afventer et faldende niveau. Desværre er der også flere kommuner, der blander sig ud af problematikken.

Jeg har derfor stillet samtlige af landets kommuner et par spørgsmål om giftrester i drikkevandsboringer. Resultatet af svarerne kommer, når alle er gennemgået og holdt op mod jupiter-databasen.

Tilbage står spørgsmålet: Vil vi have giftrester i vores drikkevand?

LÆS: Der er pesticidrester i grundvandet – Se om der er i dit

Følg med her på siden eller på facebook:

Stille og roligt knald på!

Skriv et svar

Hvad sker der for dig Jesper? Er du gået helt i stå?

NEJ det kan jeg love jer, jeg ikke er. Ud over tilstadighed at have fokus på pesticidrester i grundvandet, er jeg også i gang med at formulere mine mærkesager og forberede mig til kommunalvalget d. 21. nov. Alt sammen tager tid. Mit største problem er faktisk, at begrænse mig inden for nogle enkelte områder. Dagligt opstår nye ideer og min notesbog er ved at være godt fyldt op.
Allerede nu er flere små skibe sat i søen og jeg håber, inden længe, at komme med nyt. Jeg vil dog hellere bruge lidt længere tid og så fremlægge gennemarbejdet data, end et halvfærdigt produkt.

Og så skal der også lige bruges tid med familien.

God sommer herfra 🙂

Hvem lytter til dem uden stemme?

Skriv et svar

Skal Facebook og de sociale medier inddrages i offentlige høringer?

Når et politisk forslag , ændringer til en lokalplan eller lignende bliver sendt i høring. Altså at der startes en proces, hvor systemet skal ”lytte” til hvad andre har at sige til det enkelte emne, inden der træffes en beslutning.

Hvordan er det lige der lyttes?

Tja først og fremmest er det vel ofte på tekst et høringssvar skal modtages. Altså et dokument eller en email sendt til det rigtige sted og inden for den rigtige tidsgrænse.

Her er det så, at man i min optik, afskærer en stor del af befolkningen fra at komme med input til emnet. Der er en kæmpe gruppe af borgere der, af forskellige grunde ikke har mulighed for komme med deres høringssvar. Selv om de faktisk har en holdning til og viden om emnet.

Der kan være mange grunde til dette. Nogle af dem kan være på grund af manglende ressourcer, manglende skrive/stave færdigheder eller fordi de slet og ret ikke kender til muligheden for at blive hørt.

Det kunne jo også være, at denne store del af befolkningen ytre sig hele tiden, men at systemet lytter det forkerte sted eller på et forkert sprog.

Et tænkt eksempel kunne jo være Facebook. Her kunne et givent emne formodentligt og i den milde ende, i stor stil, blive omtalt som ”totalt latterligt, sygt og åndsvagt”. Hvorimod samme emne tilnærmelsesvis ikke ville indkassere samme mængde utilfredse tilkendegivelser i form af høringssvar.

Her er vi så tilbage ved problemets kerne. Er skriftlige høringssvar udtryk for den generelle holdning og nok til at tage demokratiske beslutninger? Eller er vi i større grad nødt til at finde nye metoder til at inddrage og hører hvad folket rundt i landet har at sige?

Mon ikke man skulle begynde at skele til de sociale medier og i det hele taget benytte sige noget mere af de digitale og til tider enormt simple muligheder, der allerede findes?

Et vildt forslag kunne være at inddrage facebookdebatter i sagsbehandlingen. Selv om sproget, til tider, ikke er særlig akademisk, er holdningen bagved vel stadig værd at lytte til?

Ja tænk sig hvis dem vi ikke kan hører, faktisk taler på livet løs!