Månedsarkiv: juli 2016

Stem på din fødselsdag!

Jeg blev den anden dag gjort opmærksom på denne video på youtube:

Den handler om et valgsystem hvor man afgiver en stemme på sin fødselsdag og hvert fjerde år tælles stemmerne sammen og dem der får flest er valgt for de næste fire år.
Kunne man undgå en populistisk og “grim og uværdig” valgkamp med sådanne en måde at stemme på ville det jo næste være “lønnen” i sig selv. Og tænk sig hvis det faktisk kunne føre til at der blev lavet langsigtet politik.
Der er ret mange spændende perspektiver i dette forslag. Jeg vil selv til at undersøge det lidt mere!

Jesper Arbo Frederiksen jesperaf.com

Gode minder.

Et af mine gode minder fra jeg var barn, var når vi var på besøg hos Kristian og hans forældre bagte pandekager. Vi spiste og spiste mens hans forældre stod ved panderne og bagte og bagte.
Nu er det så mig der er blevet forælder!
Christian har fødselsdag i dag og skal have et par venner med hjem fra børnehaven. Jeg har dog snydt lidt og lavet pandekagerne på forskud. Der skal jo også lige være tid til at klare resten af dagens menu. Hjemmelavet burger med pommesfrites til aftensmad. Chips og slik til Disneysjov. Håber ikke det rammer helt ved siden af drengens ide om en god fødselsdagsmenu. Kan i hvert fald afsløre at det ville have ramt plet da jeg var dreng.

Herfra er der ikke andet end at ønske god eftermiddag og weekend 🙂