Månedsarkiv: august 2017

Flere kommuner afviser at svare på spørgsmål om pesticider

I en rundspørge til samtlige af landets kommuner afviser flere at svare på spørgsmål om pesticider i drikke- og grundvand.

Det er noget tid siden jeg satte mig for at undersøge mængden og kendskabet til pesticider i drikkevandet i Skanderborg. Her viste det sig at man tidligere havde blandet forurenet vand op med rent vand, for at holde forekomsten af pesticidrester under grænseværdien.

Læs: https://jesperaf.com/der-er-giftrester-i-visse-vandboringer/

Dette fik mig til at sende en mail til samtlige danske kommuner for at undersøge hvordan man håndterer området. Mange har heldigvis besvaret spørgsmålene fyldestgørende og imødekommende. En del har svaret med henvisning til hvilke steder hvor jeg selv kunne finde oplysningerne og har på sin vis sneget sig udenom. Desværre har der også være flere der helt har afvist at svare. Et enkelt sted stillede man endda spørgsmål til min bevæggrund og undrede sig over hvorfor en politiker fra en anden kommune stillede spørgsmål.

Når det kommer til stykket, kan jeg derfor godt få den mistanke, at man mange steder er bekendt med problemet med pesticidrester i vandet, men at man forsøger at ignorere problemet.

Jeg mener der burde være fuld åbenhed om problemet. Dernæst skal det være et krav at vandværkerne informere forbrugerne direkte, når miljøfremmede stoffer findes i vandet.

De tre bundlinjer – En kommunal vinkel

På Baggrund af Alternativets udspil ”De tre bundlinjer” kommer jeg her med forslag til kommunal politik og hvorledes facit kan forbedres på hver af de tre bundlinjer.

De danske kommuner administrerer og udmønter på flere områder, dansk lovgivning. Desuden er kommunerne også de fleste borgeres indgang til det offentlige system. Der ligger derfor en stor mulighed for at ændre på måden kommunerne håndtere og tolker lovgivning. Dette kræver dog politisk vilje og mod.

 

 

Politiske forslag til hver bundlinje

Den grønne bundlinje:

  • Fossilfri og CO2-neutral infrastruktur senest i 2040. Den sidste fossilbil skal sælges i 2025.
    • Kommunerne administrerer store vognparker. Efter naturlig udskiftning investeres der i eldrevne køretøjer.
  • Bygninger og industri skal energieffektiviseres.
    • Kommunerne ejer og administrere en stor bygningsmasse. Energieffektivisering skal være en kommunal prioritet.
  • Cirkulært samfund, hvor affald ses som genanvendelig ressource i stedet for at blive brændt af.
    • Der skal sættes krav i de kommunale udbud af affaldshåndtering, at mest muligt skal genbruges.
  • Beskytte og udvide den uopdyrkede natur – mere urørt skov, beskyttelseszoner.
    • Gennem jordfordeling og jordopkøb kan skov og uopdyrket natur udvides.
    • Registrering af rødlistede arter og sårbar natur skal opprioriteres i kommunerne.
  • 100 pct. økologisk landbrug.
    • Der skal kræves økologisk drift på al forpagtet kommunal jord.
    • Forbud mod brug af sprøjtegift i områder med særlig drikkevandsinteresse.
    • Kommunale køkkener skal kun tilbyde økologisk mad.

Den sociale bundlinje:

  • Kortere og mere fleksibel arbejdsuge.
    • Kommunerne er arbejdsgiver for rigtig mange mennesker. Man kan med fordel starte her.
  • Tilliden skal tilbage i det danske samfund.
    • Fag om medborgerskab indføres som valgfag til de ældste klasser.
    • I kontanthjælpssystemet skal kontrol og tvang af de arbejdsløse afskaffes og kommunerne skal i stedet møde dem med tillid. Dette skal implementeres i kommunal sagsbehandling. (Update: 23/08-17. Det er et sæt meget specifikke og stramme regler på området derfor kan denne formulering nok ikke bruges. Der hvor man formodentligt kan sætte ind er ved at have tillid til at den enkelte borger gør det så godt som muligt og ikke lave “for” tidlige indsatser eller skærpelser som lovgivningen giver mulighed for)
    • Både i det sociale system og i asyl- og integrationssystemet skal kommunerne arbejde for en langt mere individuel tilgang til opgaverne og arbejdet. For eksempel skal de sikre, at ensartede indsatser ikke bare er et mål i sig selv, selv om tendensen går denne vej.
  • Økonomisk skal uligheden mindskes. I boligpolitikken skal ghettodannelser af både den ene og den anden slags modvirkes.
    • Kommunerne skal arbejde for, at vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. Ved kommunalt byggeri skal der tænkes i alternative boformer, hvor f.eks.. ung og gammel tilbydes bolig i samme bygning.
  • Genopret tilliden til systemet.
    • Kommunal borgerinddragelse skal udvides i form af muligheden for borgerdrevne forslag i byrådet.
    • Oprettelse af kommunal whistleblowerordning.
  • Civilsamfundet skal tænkes ind i kommunale løsninger.
    • Der skal udvikles nye 4. sektor-modeller, der kombinerer det bedste fra den frivillige, den private og den offentlige sektor i socialøkonomiske virksomheder.

Den økonomiske bundlinje:

  • Større økonomisk frihed
    • En stor del af kommunernes økonomi er bundet af regler i budgetloven, hvorfor man først og fremmest bør arbejde for en ændring af loven.
  • Meningsfuld beskæftigelse gennem et langt mere entreprenant Danmark.
    • Iværksætteri på skoleskemaet
    • Oprettelse af grønne iværksætterilegater
    • Forsøg med Offentligt Borgerdrevne Partnerskaber
    • Fokus på 4. sektor-virksomheder

https://alternativet.dk/politik/politiske-udspil/de-tre-bundlinjer

Forurenet vandværksboringer i 65% af kommunerne

Vil du drikke gift?

Siden 2010 er der fundet større forekomster af sprøjtegifte, i mindst en vandværksboring eller vandforsyningsboring i ca. 65% af de danske kommuner.

Efter en god sommerferie, har jeg igen kastet mig over problematikken med sprøjtegifte i vores vand. Jeg har denne gang udvidet min datamængde til at omfatte hele landet. Som overskriften siger, er der nok at tage fat på. En hurtig gennemgang af tallene, viser nemlig allerede nu mange fund af sprøjtegifte.

Spørgsmålet er hvor meget af det forurenede vand, der ender hos os forbrugere? Nogle kommuner ser ud til at sløjfe boringerne med det samme, der bliver konstateret for store forekomster af giftrester. Andre sætter dem på pause og afventer et faldende niveau. Desværre er der også flere kommuner, der blander sig ud af problematikken.

Jeg har derfor stillet samtlige af landets kommuner et par spørgsmål om giftrester i drikkevandsboringer. Resultatet af svarerne kommer, når alle er gennemgået og holdt op mod jupiter-databasen.

Tilbage står spørgsmålet: Vil vi have giftrester i vores drikkevand?

Følg med her på siden eller på facebook: