Kategoriarkiv: Politik

Indsamling af børns trivselsdata i Skanderborg Kommune – Opfølgning

På baggrund af svaret fra Skanderborg kommune ang. mine spørgsmål til indsamling af trivselsdata, har jeg sendt følgende email tilbage med uddybende spørgsmål:

Kære Susanne

Tak for svarene. Jeg har nu haft mulighed for at kigge nærmere på dem og finder et par steder, svarene uklare eller mangelfulde. Derfor fremsender jeg følgende email med uddybende spørgsmål.

Til spørgsmål 2.
– Er der en max. grænse for hvor lang tid sundhedsjournaler i novax bliver gemt?
– Hvad er en saglig grund til opbevaring af data i skolesundhed.dk’s database? Kan denne række ud over det fyldte 18. år?
– Hvem beslutter og hvordan beslutter man at der ikke længere er en saglig grund til opbevaring af data i skolesundhed.dk’s database? Er der en procedure for “clean-up” og sletning af ikke saglig data i databasen?

Til spørgsmål 3.
– I hvilket land(e) gemmes data fra skolesundhed.dk?

Til spørgsmål 4.
– Har sundhedsplejersken og evt. andre personer også adgang, på individniveau, til svarene i spørgeskemaet fra den nationale trivselsundersøgelse, som skolesundhed.dk behandler for Skanderborg kommune?
– Har alle databehandlere og underdatabehandlere adgang til data, fra skolesundhed.dk, på individniveau og logges denne adgang?
– Hvilken service levere Itadel som underdatabehandler?

Til spørgsmål 7.
– Så hvis lovgivningen tillader det, (eks. en ændring i national lovgivning.) er der risiko for registersammenkøring?
– Er det fra forældre man vil hente sammentykke til registersammenkøring?

Til spørgsmål 8.
– Skal svaret forstås således at der, på baggrund af svar afgivet elektronisk af barnet i hele skoletiden, kan ske sagsbehandling?
– Skal svaret forstås således at Skanderborg Kommune kun skal inddrage forældrene i sagsbehandlingen, men ikke behøver at søge sammentykke til brug af svar afgivet af barnet elektronisk i forbindelse med undersøgelserne?
– Kan eller bruges elektronisk indsamlet data, afgivet af barnet, til sagsbehandling vedr. andre personer feks. forældre?

Til spørgsmål 9.
– Bliver der indhentet sammentykke hos forældrene, til hvert enkelt spørgeskema der tilgår barnet, inden det fylder 18 år?
– Er der tilfælde hvor en første positiv tilkendegivelse, anses som sammentykke til senere at indsamle yderligere data fra barnet?
– Oplyser man forældre hver gang der indsamles data fra og om barnet?

Til spørgsmål 10.
– Hvordan kan og vil man i praksis sikre sig at data gemt i utallige backupsystemer og på forskellige lokationer, også slettes når den enkelte borger måtte ønske dette?

Indsamling af børns trivselsdata i Skanderborg Kommune – Svar fra Kommunen

Jeg har fået følgende svar fra Skanderborg Kommune:

Denne mail sendes på vegne af borgmester Jørgen Gaarde, Skanderborg Kommune.

Kære Jesper Arbo Frederiksen

Tak for dine spørgsmål i relation til Sundhedstjenestens trivselsundersøgelser og indsamling og behandling af data, som du har fremsendt til Byrådets Spørgetid den 21. marts 2018. Nedenfor følger det svar, som jeg gav på vegne af Skanderborg Byråd under Byrådets Spørgetid den 21. marts 2018:

”Spørgsmål 1: Hvad er formålet med at indsamle data i trivselsundersøgelsen? (eks. statistik, generel undersøgelse af trivsel i kommunen).

Svar:

Formålet med at indsamle data forud for sundhedssamtalen med sundhedsplejersken er at have et godt fælles udgangspunkt for dialogen mellem sundhedsplejersken og barnet og i 0. klasse også med forældrene/en forælder.

Hvis der er konkrete problemstillinger, som sundhedsplejersken vurderer, at der er behov for at gå videre med, vil det altid ske under forudsætning af inddragelse af forældrene og med samtykke fra forældrene.

I det tværfaglige samarbejde med klassens lærere og andre omkring klassen er besvarelserne anonymiseret og vises udelukkende som en samlet sundhedsprofil på hele klassen. Formålet med sundhedsprofilen er at skabe et fælles grundlag for dialog mellem sundhedsplejersken og klassens lærere og om nødvendigt med inddragelse af andre ressourcepersoner på skolen. Sundhedsprofilen kan være med til at identificere nogle problemstillinger, der bør arbejdes med i klassen, men det er vigtigt at understrege, at sundhedsprofilerne aldrig står alene, men er et af flere bidrag ind i det tværfaglige samarbejde omkring klassen.

Spørgsmål 2: Hvor lang tid gemmes indsamlede data?

Svar:

Når sundhedsplejersken gennemfører sundhedssamtaler med barnet (i 0. klasse deltager forældrene/en forælder også) er sundhedsplejersken forpligtet til at føre journaler over deres virksomhed. Der er desuden en pligt til at sikre, at kommunikation mellem sundhedspersonalet og barnets/den unges forældre og det øvrige sundhedsvæsen sker i henhold til gældende lovgivning. Journalerne føres i Skanderborg Kommune elektronisk i Novax.

For sundhedsplejejournaler gælder, at de skal opbevares af kommunen i mindst 5 år efter sidste notat.

Forud for sundhedssamtalerne med sundhedsplejersken bliver eleverne (i 0. klasse også forældrene) bedt om at besvare et spørgeskema med forskellige spørgsmål omkring barnets dagligdag og trivsel, herunder helbred, sundhedsvaner og sociale relationer, som danner udgangspunkt for sundhedssamtalen. Disse oplysninger indsamles via platformen Skolesundhed.dk og data opbevares i Skolesundhed.dk’s database.

Data opbevares alene så længe, vi har saglig grund til at opbevare dem.

Spørgsmål 3: Hvor og hvordan lagres og sikres indsamlede data? (eks. land, krypteringsalgoritmer osv).

Svar: Data i relation til Sundhedstjenestens trivselsmålinger lagres i 2 systemer: NOVAX og Skolesundhed.dk.

· For Novax gælder det, at data og backup af data opbevares i Skanderborg Kommunes sikrede datacenter inden for Danmark. Backup-data opbevares i 90 dage.

· For Skolesundhed.dk gælder, at data og backup af data opbevares i sikrede datacentre. Data gemmes i en Microsoft SQL Server 2012-database. Databasen er krypteret med Transparent Data Encryption.

Overførslen af data fra browseren (Skolesundhed.dk) til web-serveren er krypteret med SSL, så data ikke kan læses, når de transmitteres over netværket.

Spørgsmål 4: Hvem har adgang til indsamlede data?

Svar:

· For Novax: Der er adgang til data for brugere oprettet i Novax. Alle sundhedsplejersker og terapeuter ansat i Sundhedstjenesten i Skanderborg Kommune inkl. den ledende sundhedsplejerske har adgang til Novax. Derudover har 1 diætist tilknyttet Overvægtsklinikken samt 2 medarbejdere fra Fagsekretariatet Børn og Unge med særlige understøttende funktioner ind i Sundhedstjenesten adgang. Der er ikke andre brugere, som eksempelvis faste leverandøradgange eller lignende oprettet med adgang til systemet eller databasen. Hvis der er behov for support hos leverandøren åbnes for særskilt logget supportadgang.

· For Skolesundhed.dk: I Skolesundhed.dk har sundhedsplejerskerne adgang til data på individniveau. Sundhedsplejersken kan dermed se de enkelte elevers besvarelser (og i 0. klasse forældrenes besvarelser). Derudover har Skanderborg Kommune en bruger med rollen ”Superadministrator”, som også har adgang til data på individniveau samt mulighed for at styre, hvilke brugere, der tildeles hvilke roller. Sidst har medarbejdere i Sekretariatet for Skolesundhed.dk (databehandler), Opus Consult ApS (databehandler) og Itadel (underdatabehandler) adgang til Skanderborg Kommunes data. Alle databehandlere/underdatabehandlere er underlagt særligt strikse krav til sikkerhed og tavshedspligt i forbindelse med support og adgang til data.

Spørgsmål 5:

I udkast til “Digitaliserings- og IT-strategi for Skanderborg Kommune 2017-2020” står der: “Det kan være svært på forhånd at vurdere, hvilke data der kan være interessante i fremtiden. Derfor er det vigtigt ved indgåelse af aftale om nye systemer, smart things eller andre enheder der opsamler data, at Skanderborg Kommune sikrer sig ejerskabet og adgang til de data, der genereres, så de kan anvendes, hvis der opstår behov for det. ”

Skal citerede afsnit ang. ejerskab forstås som genererede data pga. afgivne data? Eller skal det forstås som alle indsamlede data?

Svar:

Citatet vedrører forholdet mellem Skanderborg Kommune og Skanderborg Kommunens leverandører af diverse digitale løsninger, hvor leverandøren opsamler og opbevarer data. Det er således afgørende for Skanderborg Kommune, at vi kan få udleveret eller slettet data eksempelvis i forbindelse med ophør af en aftale med en leverandør.

Citatet hverken kan eller skal begrænse borgerens rettigheder i forhold til egne data.

Spørgsmål 6: Hvem anser Skanderborg kommune som ejer af indsamlede data?

Svar:

I relationen mellem kommune og leverandør anser Skanderborg Kommune sig som dataejer i alle de tilfælde, hvor Skanderborg Kommune er dataansvarlig jf. persondataloven.

Spørgsmål 7: Er der risiko for, i fremtiden at, indsamlede data kan bruges til f.eks. registersammenkøring?

Svar:

Nej. Skanderborg Kommune foretager ikke registersamkøring med mindre, der er indhentet de nødvendige tilladelser eller samtykker hertil eller det sker med hjemmel i lovgivning.

Spørgsmål 8: Kan eller bruges indsamlede data til sagsbehandling vedr. den enkelte borger?

Svar:

I forhold til indsamling af data forud for sundhedsplejerskens sundhedssamtaler efterfølges disse i Skanderborg Kommune af en samtale med sundhedsplejersken. I 0. klasse deltager forældrene/en forælder sammen med barnet. Det vil derfor i langt de fleste tilfælde i højere grad være på baggrund af samtalen med sundhedsplejersken, der evt. sættes tiltag i gang, fremfor på baggrund af det indsamlede data i Skolesundhed.dk.

Hvis sundhedsplejersken i forbindelse med sundhedssamtalen vurderer, at der bør igangsættes tiltag i forhold til barnet, vil forældrene altid blive grundigt inddraget. Tiltag vil således ikke igangsættes på baggrund af svarene i spørgeskemaet alene, men altid under grundig inddragelse af forældre.

Spørgsmål 9: Bliver der spurgt om samtykke til hver indsamling af data? Eller anses en positiv tilkendegivelse, i dette tilfælde, som en generel accept af Skanderborg Kommunes ret til indsamling af persondata?

Svar:

Her skelnes mellem data, som kommunen er lovgivningsmæssigt forpligtet til at indsamle og data, som kommunen ønsker at indsamle af egen drift. I sidstnævnte tilfælde vil kommunen som udgangspunkt altid skulle indhente et specifikt samtykke.

Spørgsmål 10: Er det muligt, på et tidspunkt, at få slettet indsamlede data?

Svar:

Ja. Der er en lang række data, som kommunen er lovgivningsmæssigt forpligtet til at gemme. De data, der ikke skal gemmes, vil naturligvis blive slettet inden for de slettefrister arkivloven foreskriver.

Med persondataforordningen bliver det endvidere fra 25. maj muligt for borgeren at få slettet de data, som borgeren selv har givet samtykke til, at kommunen indsamler. Dette gælder også bagudrettet.

Indsamling af børns trivselsdata i Skanderborg Kommune

Opdateret d. 6-3-2018 (Nye spørgsmål tilføjet)

Politiken skriver i en artikel:

Som en del af sit ghettoudspil foreslår regeringen, at kommuner skal bruge data fra en lang række registre til tidligt at opspore udsatte børn

Her lægger man op til at bruge kunstig intelligens til at lave en tæt digital profilering med point til alle familier med mindre børn i landets kommuner.

I en anden artikel skriver de:

Regeringen vil overvåge alle landets børnefamilier og uddele point
Familier skal profileres og pointgives ud fra skilsmisse, ledighed og tandlægebesøg. Det vil blive konsekvensen af ghettoplan og ny datalov.

…Ledighed per år: 500 point. Udeblevet fra tandpleje per gang: 300 point. Udeblevet fra sundhedspleje per gang: 1.000 point. Psykisk lidelse: 3.000 point. Inspireret af en idé og frikommuneansøgning fra Gladsaxe Kommune vil regeringen som led i sin ghettoplan give kommuner ret til at samkøre data om forældre og deres børn fra en lang række registre…

D. 21/3 stiller jeg følgende spørgsmål til byrådet i Skanderborg Kommune

1. Hvad er formålet med at indsamle data i trivselsundersøgelsen? (eks. statistik, generel undersøgelse af trivsel i kommunen).
2. Hvor lang tid gemmes indsamlede data?
3. Hvor og hvordan lagres og sikres indsamlede data? (eks. land, krypteringsalgoritmer o.s.v)
4. Hvem har adgang til indsamlede data?

I udkast til “Digitaliserings- og IT-strategi for Skanderborg Kommune 2017-2020” Stå der:
“Det kan være svært på forhånd at vurdere, hvilke data der kan være interessante i fremtiden. Derfor er det vigtigt ved indgåelse af aftale om nye systemer, smart things eller andre enheder der opsamler data, at Skanderborg Kommune sikrer sig ejerskabet og adgang til de data, der genereres, så de kan anvendes, hvis der opstår behov for det. ”

5. Skal citerede afsnit ang. ejerskab forstås som genererede data pga. afgivne data? Eller skal det forstås som alle indsamlede data?
6. Hvem anser Skanderborg kommune som ejer af indsamlede data?
7. Er der risiko for, i fremtiden at, indsamlede data kan bruges til feks. registersammenkøring?
8. Kan eller bruges indsamlede data til sagsbehandling vedr. den enkelte borger?
9. Bliver der spurgt om samtykke til hver indsamling af data? Eller anses en positiv tilkendegivelse, i dette tilfælde, som en generel accept af Skanderborg Kommunes ret til indsamling af persondata?
10. Er det muligt, på et tidspunkt, at få slettet indsamlede data?


Jeg kan godt blive lidt bekymret for sikkerheden og den generelle drift og vedligehold på siden https://svar.skolesundhed.dk/ når den ikke er opdateret siden i sommer sidste år.


Desuden ønsker jeg følgende sætning, og ordet generelt, uddybet:
Sundhedsplejersker og børn- og ungelæger har tavshedspligt. Klasselærere, forældre, skolens medarbejder og kommunens medarbejdere generelt har ikke adgang til oplysninger fra spørgeskemaet på individniveau.


Samtidig kan jeg blive bekymret for spørgeteknikken. Hvad vil eller kan men udlede af følgende spørgsmål i forældredelen af spøgeskemaet?

Sker det, at dit barn er sammen med voksne, der er påvirket af alkohol eller andre rusmidler?

Sidestilles et eller to glas alkohol med andre hårde rusmidler?

Min søn skal selvfølgelig deltage i sundhedsplejerskens tilbud og undersøgelser. Det er indsamlingen af data jeg bekymre mig for!
Der er alt for mange spørgsmål men jeg vender tilbage når jeg har fået et svar fra Byrådet i Skanderborg!

link: https://politiken.dk/indland/art6365491/Overv%C3%A5gning-af-familier-er-overfl%C3%B8digt

https://politiken.dk/indland/art6365403/Regeringen-vil-overv%C3%A5ge-alle-landets-b%C3%B8rnefamilier-og-uddele-point

Skærmbilleder af nogle af spørgsmålene:
Læs resten

Pesticider påvirker gravide!

JA – Pesticider påvirker gravide!  JA – Du skal tænke dig om!

Hvis nogen skulle være i tvivl? – kommer her to publikationer fra miljøstyrelsen.
Den første finder en sammenhæng mellem udsættelse for pesticider og tidligere brystudvikling samt mindre kønsorganer hos drenge.
Den anden konkludere, at de undersøgte pesticider kan metabolisere og overføres til ufødte børn, samt at der er behov for yderligere studier.

http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2012/jun/langtidseffekter-af-praenatal-pesticideksponering/

”…Vi fandt en sammenhæng mellem erhvervsmæssig udsættelse for pesticider tidligt i graviditeten, inden kvinderne var blevet fraværsmeldt eller omplaceret, og børnenes vækst og udvikling senere i barndommen. Pigerne havde tidligere brystudvikling og drengene havde lidt mindre kønsorganer, hvis mødrene havde været udsat for pesticider…” https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2012/06/978-87-92779-71-7.pdf

LÆS OGSÅ: MRSA koster kommunerne dyrt

http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2013/dec/hormonforstyrrende-effekter-af-anvendte-pesticider-fra-forskellige-pesticidgrupper/

”…Der konkluderes, at de tre undersøgte pesticider alle har potentialet til at blive overført via placenta til fosteret, samt at placenta danner pesticidmetabolitter, hvilket indikerer, at såvel mødre som fostre kan blive eksponeret til de kemiske stoffer. De opnåede data bør følges op af yderligere humane studier for måling af eventuelle pesticidkoncentrationer i moderens blod, og navlestrengsblod af mulige eksponerede individer, for at studere eventuelle effekter på føtal udvikling…”

”… 3-PBA blev ligeledes fundet på både på den maternelle og den føtale side i BeWo transportforsøgene, hvilket indikerer, at placenta delvist metaboliserer de tre undersøgte pesticider til stoffer, der kan have andre egenskaber end det originale stof. Både moderen og fosteret udsættes for disse metabolitter…” https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2013/12/978-87-93026-69-8.pdf

LÆS OGSÅ: Flere kommuner afviser at svare på spørgsmål om pesticider

MRSA koster kommunerne dyrt

MRSA – Kommuner og regioner må betale regningen for politikernes manglende indsats mod den resistente svinebakterie MRSA.  Og den økonomiske byrde kan blive væsentligt højere i de kommende år, hvis smittespredningen ikke holdes under kontrol.

Det er dyrt for skatteyderne, at politikere og myndigheder blot lader stå til og tilsyneladende ikke har tænkt sig at gribe mere ind over for den resistente svinebakterie MRSA, der har bredt sig til 88 procent af alle slagtesvin i Danmark.

Lidt over 58.000 kroner koster det at behandle en person, der er positiv testet med infektion af svine-MRSA (cc398) på et sygehus. Dertil kommer der udgifter på ca. 8.000 kroner til isolation af patienten.

Endnu større er beløbet til borgere med svine-MRSA, der modtager hjælp fra kommunen. Her ligger udgiften på cirka 66.500 kroner.

Smittet i længere tid
Udregningen til det sidste beløb bygger på den forudsætning, at borgere, der modtager hjælp fra kommunen, er smittet i længere tid. Dette fordi kroniske sår eller helingen af sår kan udskyde behandlingen.

I gennemsnit bliver det til 20.000 kroner pr. person smittet med svine-MRSA. Altså alle. Også personer, der ikke har været indlagt og kun har fået konstateret en MRSA-infektion.

Tallene stammer fra en rapport udarbejdet af Kora (Det Nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) i 2015.  Allerede dengang løb den samlede regning til til sundhedsvæsenet op i 43 millioner kroner årligt, og Kora advarede, at den økonomiske byrde i de kommende år ville blive væsentligt højere, hvis man ikke holdt smittespredningen under kontrol.

Det er nemt for de nationale lovgivere at ignorere en kommende udgiftsbyrde. De føromtalte 66.000 kroner hører til kommunen og de 58.000 kroner betales af regionen. Ja næsten da.

Sender regningen længere ned i systemet
For de 58.000 kroner er medfinansieret af kommunen. Ved ikke at bremse op for spredningen af svine-MRSA sender man bevidst regningen længere ned i systemet.

Det er på tide både regioner, men især kommuner vågner op og erkender de store farer, der potentielt lurer på de lokale økonomier og ikke mindst på vores alles sundhed.

Regionerne skal måske til at oprette et større beredskab, som kan sikre, at smitten ikke sniger sig ind i de sterile miljøer på hospitalerne, og kommunerne skal til at overveje at stoppe for udvidelser af ikke-bæredygtige husdyrbesætninger.

Der er mange muligheder for lokalt at trække i håndbremsen og sige STOP. Der kræver kun politisk mod.

Kilde: http://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i11589/Omkostninger-ved-husdyr-MRSA-for-sundhedsvaesenet-i-Danmark

Oprindeligt bragt som kommentar her: http://www.organictoday.dk/mrsa-koster-kommunerne-dyrt/