Kategoriarkiv: Politik

MRSA koster kommunerne dyrt

MRSA – Kommuner og regioner må betale regningen for politikernes manglende indsats mod den resistente svinebakterie MRSA.  Og den økonomiske byrde kan blive væsentligt højere i de kommende år, hvis smittespredningen ikke holdes under kontrol.

Det er dyrt for skatteyderne, at politikere og myndigheder blot lader stå til og tilsyneladende ikke har tænkt sig at gribe mere ind over for den resistente svinebakterie MRSA, der har bredt sig til 88 procent af alle slagtesvin i Danmark.

Lidt over 58.000 kroner koster det at behandle en person, der er positiv testet med infektion af svine-MRSA (cc398) på et sygehus. Dertil kommer der udgifter på ca. 8.000 kroner til isolation af patienten.

Endnu større er beløbet til borgere med svine-MRSA, der modtager hjælp fra kommunen. Her ligger udgiften på cirka 66.500 kroner.

Smittet i længere tid
Udregningen til det sidste beløb bygger på den forudsætning, at borgere, der modtager hjælp fra kommunen, er smittet i længere tid. Dette fordi kroniske sår eller helingen af sår kan udskyde behandlingen.

I gennemsnit bliver det til 20.000 kroner pr. person smittet med svine-MRSA. Altså alle. Også personer, der ikke har været indlagt og kun har fået konstateret en MRSA-infektion.

Tallene stammer fra en rapport udarbejdet af Kora (Det Nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) i 2015.  Allerede dengang løb den samlede regning til til sundhedsvæsenet op i 43 millioner kroner årligt, og Kora advarede, at den økonomiske byrde i de kommende år ville blive væsentligt højere, hvis man ikke holdt smittespredningen under kontrol.

Det er nemt for de nationale lovgivere at ignorere en kommende udgiftsbyrde. De føromtalte 66.000 kroner hører til kommunen og de 58.000 kroner betales af regionen. Ja næsten da.

Sender regningen længere ned i systemet
For de 58.000 kroner er medfinansieret af kommunen. Ved ikke at bremse op for spredningen af svine-MRSA sender man bevidst regningen længere ned i systemet.

Det er på tide både regioner, men især kommuner vågner op og erkender de store farer, der potentielt lurer på de lokale økonomier og ikke mindst på vores alles sundhed.

Regionerne skal måske til at oprette et større beredskab, som kan sikre, at smitten ikke sniger sig ind i de sterile miljøer på hospitalerne, og kommunerne skal til at overveje at stoppe for udvidelser af ikke-bæredygtige husdyrbesætninger.

Der er mange muligheder for lokalt at trække i håndbremsen og sige STOP. Der kræver kun politisk mod.

Kilde: http://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i11589/Omkostninger-ved-husdyr-MRSA-for-sundhedsvaesenet-i-Danmark

Oprindeligt bragt som kommentar her: http://www.organictoday.dk/mrsa-koster-kommunerne-dyrt/

Mangel på grøn erhvervspolitik

I politikerhåndbogen fra Skanderborg kommune bliver erhvervspolitikken fint præsenteret. En ting står dog helt klart. Der er, på området, intet beskrevet om bæredygtighed, miljø eller socialt ansvar. Tværtimod bliver der kun fokuseret med et erhvervsfremmende syn. Der står bla. at Skanderborg skal kendes på, at det skal være attraktivt og nemt at drive virksomhed og at kommunen skal være blandt de 3 bedste erhvervskommuner når temperaturen på området tages.

Nogle steder er den nedskrevne politik som sådan ganske god. Der er nemlig også lagt vægt på det gode samarbejde mellem kommunen og virksomhederne. Tilbage står dog alligevel den totale mangel på grønne og socialt ansvarlige visioner på området.

Stod det til mig, forpligtede det gode samarbejde begge parter. Jeg ville endda gå så langt at der skulle åbnes endnu mere op MEN. For her kommer det store og faste men. Skanderborg skal være kendt som en kommune der støtter iværksætteri og de grønne, bæredygtige og socialt ansvarlige virksomheder. For er du virksomhed og udviser du samfundssind og har du en ambitiøs plan for omlægning til mere miljøvenlig og bæredygtig produktion, skal du være velkommen og have al den støtte og hjælp der kan gives. De resterende virksomheder skal også tilbydes rådgivning. Her skal rådgivningen dog primært tilbydes i forhold til udvikling og implementering af bæredygtig og videst mulig miljøvenlig produktion.

Der findes en enorm stor viden i virksomhederne. Derfor forslår jeg også at man, som noget af det første, indbyder erhvervsdrivende og virksomheder i Skanderborg Kommune til at komme med forslag til, hvordan man på bedste vis kan indføre en grønnere erhvervspolitik og hvor der måske er kommunale regler eller arbejdsgange der ligger i vejen for en grøn omstilling. Lad os sammen skabe nogle holdbare visioner, for vores fælles fremtid.

At fremtiden er grøn, er der ingen tvivl om. Spørgsmålet er om vi skal være den lille sorte plet i et stadig mere miljøbevidst, klima-ansvarlig og bæredygtigt Østjylland? Eller skal vi gå foran, høste de gevinster der følger med investering i grøn teknologi og derved skabe et attraktivt Skanderborg at bo og drive virksomhed i?

 

Bragt som læserbrev her: http://skanderborg.lokalavisen.dk/kommunalvalgmangel-paa-groen-erhvervspolitik/20170901/ugebladetskanderborg/709019944

Flere kommuner afviser at svare på spørgsmål om pesticider

I en rundspørge til samtlige af landets kommuner afviser flere at svare på spørgsmål om pesticider i drikke- og grundvand.

Det er noget tid siden jeg satte mig for at undersøge mængden og kendskabet til pesticider i drikkevandet i Skanderborg. Her viste det sig at man tidligere havde blandet forurenet vand op med rent vand, for at holde forekomsten af pesticidrester under grænseværdien.

Læs: https://jesperaf.com/der-er-giftrester-i-visse-vandboringer/

Dette fik mig til at sende en mail til samtlige danske kommuner for at undersøge hvordan man håndterer området. Mange har heldigvis besvaret spørgsmålene fyldestgørende og imødekommende. En del har svaret med henvisning til hvilke steder hvor jeg selv kunne finde oplysningerne og har på sin vis sneget sig udenom. Desværre har der også være flere der helt har afvist at svare. Et enkelt sted stillede man endda spørgsmål til min bevæggrund og undrede sig over hvorfor en politiker fra en anden kommune stillede spørgsmål.

Når det kommer til stykket, kan jeg derfor godt få den mistanke, at man mange steder er bekendt med problemet med pesticidrester i vandet, men at man forsøger at ignorere problemet.

Jeg mener der burde være fuld åbenhed om problemet. Dernæst skal det være et krav at vandværkerne informere forbrugerne direkte, når miljøfremmede stoffer findes i vandet.

De tre bundlinjer – En kommunal vinkel

På Baggrund af Alternativets udspil ”De tre bundlinjer” kommer jeg her med forslag til kommunal politik og hvorledes facit kan forbedres på hver af de tre bundlinjer.

De danske kommuner administrerer og udmønter på flere områder, dansk lovgivning. Desuden er kommunerne også de fleste borgeres indgang til det offentlige system. Der ligger derfor en stor mulighed for at ændre på måden kommunerne håndtere og tolker lovgivning. Dette kræver dog politisk vilje og mod.

 

 

Politiske forslag til hver bundlinje

Den grønne bundlinje:

  • Fossilfri og CO2-neutral infrastruktur senest i 2040. Den sidste fossilbil skal sælges i 2025.
    • Kommunerne administrerer store vognparker. Efter naturlig udskiftning investeres der i eldrevne køretøjer.
  • Bygninger og industri skal energieffektiviseres.
    • Kommunerne ejer og administrere en stor bygningsmasse. Energieffektivisering skal være en kommunal prioritet.
  • Cirkulært samfund, hvor affald ses som genanvendelig ressource i stedet for at blive brændt af.
    • Der skal sættes krav i de kommunale udbud af affaldshåndtering, at mest muligt skal genbruges.
  • Beskytte og udvide den uopdyrkede natur – mere urørt skov, beskyttelseszoner.
    • Gennem jordfordeling og jordopkøb kan skov og uopdyrket natur udvides.
    • Registrering af rødlistede arter og sårbar natur skal opprioriteres i kommunerne.
  • 100 pct. økologisk landbrug.
    • Der skal kræves økologisk drift på al forpagtet kommunal jord.
    • Forbud mod brug af sprøjtegift i områder med særlig drikkevandsinteresse.
    • Kommunale køkkener skal kun tilbyde økologisk mad.

Den sociale bundlinje:

  • Kortere og mere fleksibel arbejdsuge.
    • Kommunerne er arbejdsgiver for rigtig mange mennesker. Man kan med fordel starte her.
  • Tilliden skal tilbage i det danske samfund.
    • Fag om medborgerskab indføres som valgfag til de ældste klasser.
    • I kontanthjælpssystemet skal kontrol og tvang af de arbejdsløse afskaffes og kommunerne skal i stedet møde dem med tillid. Dette skal implementeres i kommunal sagsbehandling. (Update: 23/08-17. Det er et sæt meget specifikke og stramme regler på området derfor kan denne formulering nok ikke bruges. Der hvor man formodentligt kan sætte ind er ved at have tillid til at den enkelte borger gør det så godt som muligt og ikke lave “for” tidlige indsatser eller skærpelser som lovgivningen giver mulighed for)
    • Både i det sociale system og i asyl- og integrationssystemet skal kommunerne arbejde for en langt mere individuel tilgang til opgaverne og arbejdet. For eksempel skal de sikre, at ensartede indsatser ikke bare er et mål i sig selv, selv om tendensen går denne vej.
  • Økonomisk skal uligheden mindskes. I boligpolitikken skal ghettodannelser af både den ene og den anden slags modvirkes.
    • Kommunerne skal arbejde for, at vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. Ved kommunalt byggeri skal der tænkes i alternative boformer, hvor f.eks.. ung og gammel tilbydes bolig i samme bygning.
  • Genopret tilliden til systemet.
    • Kommunal borgerinddragelse skal udvides i form af muligheden for borgerdrevne forslag i byrådet.
    • Oprettelse af kommunal whistleblowerordning.
  • Civilsamfundet skal tænkes ind i kommunale løsninger.
    • Der skal udvikles nye 4. sektor-modeller, der kombinerer det bedste fra den frivillige, den private og den offentlige sektor i socialøkonomiske virksomheder.

Den økonomiske bundlinje:

  • Større økonomisk frihed
    • En stor del af kommunernes økonomi er bundet af regler i budgetloven, hvorfor man først og fremmest bør arbejde for en ændring af loven.
  • Meningsfuld beskæftigelse gennem et langt mere entreprenant Danmark.
    • Iværksætteri på skoleskemaet
    • Oprettelse af grønne iværksætterilegater
    • Forsøg med Offentligt Borgerdrevne Partnerskaber
    • Fokus på 4. sektor-virksomheder

https://alternativet.dk/politik/politiske-udspil/de-tre-bundlinjer

Forurenet vandværksboringer i 65% af kommunerne

Vil du drikke gift?

Siden 2010 er der fundet større forekomster af sprøjtegifte, i mindst en vandværksboring eller vandforsyningsboring i ca. 65% af de danske kommuner.

Efter en god sommerferie, har jeg igen kastet mig over problematikken med sprøjtegifte i vores vand. Jeg har denne gang udvidet min datamængde til at omfatte hele landet. Som overskriften siger, er der nok at tage fat på. En hurtig gennemgang af tallene, viser nemlig allerede nu mange fund af sprøjtegifte.

Spørgsmålet er hvor meget af det forurenede vand, der ender hos os forbrugere? Nogle kommuner ser ud til at sløjfe boringerne med det samme, der bliver konstateret for store forekomster af giftrester. Andre sætter dem på pause og afventer et faldende niveau. Desværre er der også flere kommuner, der blander sig ud af problematikken.

Jeg har derfor stillet samtlige af landets kommuner et par spørgsmål om giftrester i drikkevandsboringer. Resultatet af svarerne kommer, når alle er gennemgået og holdt op mod jupiter-databasen.

Tilbage står spørgsmålet: Vil vi have giftrester i vores drikkevand?

Følg med her på siden eller på facebook: