Kategoriarkiv: Privat

Til resten.

Stille og roligt knald på!

Hvad sker der for dig Jesper? Er du gået helt i stå?

NEJ det kan jeg love jer, jeg ikke er. Ud over tilstadighed at have fokus på pesticidrester i grundvandet, er jeg også i gang med at formulere mine mærkesager og forberede mig til kommunalvalget d. 21. nov. Alt sammen tager tid. Mit største problem er faktisk, at begrænse mig inden for nogle enkelte områder. Dagligt opstår nye ideer og min notesbog er ved at være godt fyldt op.
Allerede nu er flere små skibe sat i søen og jeg håber, inden længe, at komme med nyt. Jeg vil dog hellere bruge lidt længere tid og så fremlægge gennemarbejdet data, end et halvfærdigt produkt.

Og så skal der også lige bruges tid med familien.

God sommer herfra 🙂

Jesper Arbo Frederiksen jesperaf.com

Gode minder.

Et af mine gode minder fra jeg var barn, var når vi var på besøg hos Kristian og hans forældre bagte pandekager. Vi spiste og spiste mens hans forældre stod ved panderne og bagte og bagte.
Nu er det så mig der er blevet forælder!
Christian har fødselsdag i dag og skal have et par venner med hjem fra børnehaven. Jeg har dog snydt lidt og lavet pandekagerne på forskud. Der skal jo også lige være tid til at klare resten af dagens menu. Hjemmelavet burger med pommesfrites til aftensmad. Chips og slik til Disneysjov. Håber ikke det rammer helt ved siden af drengens ide om en god fødselsdagsmenu. Kan i hvert fald afsløre at det ville have ramt plet da jeg var dreng.

Herfra er der ikke andet end at ønske god eftermiddag og weekend 🙂

Bierne forsvinder!

Det er ikke nogen nyhed, men det er skræmmende alligevel.

23/5-16 Update:

Her er måske en forklaring!

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/mystisk-massedod-blandt-bier-forklaret

Der har altid været mulighed for at høste frugt i massevis verdenen over. Jeg kan dog godt blive lidt bange for fremtidsudsigterne. Ingen bier = ingen frugt!!

 

Nation’s Beekeepers Lost 44 Percent of Bees in 2015-16

 

Mine børns fremtid!

Da jeg var barn, var den fjord jeg boede ved fuld af fisk. Du kunne næste ikke undgå at træde på en fladfisk når man i bare ben soppede rundt i det lave vand. Mange år senere var jeg ude at soppe igen. Hverken krabber, muslinger eller fisk var der. ALT var dødt. Jeg vil ikke pege fingre og kaste rundt med skyld for jeg har også nydt godt og overforbrugt som så mange andre. Men jeg kan i min vildeste fantasi ikke fatte hvordan mere intensiv dyrkning og gødning af jorden omkring fjorden kan få livet tilbage.
Jeg drømmer om, at mine børn en gang kan opleve samme lykke som jeg gjorde når fiskene kildede under fødderne.
Jeg er bare bange for at vi har ødelagt for meget allerede.