Månedsarkiv: februar 2017

Griseri! Hvem skal betale regningen?

Ingeniøren har i en række artikler, beskrevet brugen af zink i landbruget. Jeg vil her komme med et kort sammendrag af dem.

Jesper Arbo Frederiksen jesperaf.com

Artiklen her beskriver, hvordan man fravænner grisene med at die, i en alder af kun 3-4 uger. Grisens mave er ikke klar til fravænning og dette sammen med de stressfaktorer, der er i at blive fjernet fra sin mor så tidligt, gør at grisene får diarré. For at modvirke dette, giver man dyrene zink. En tidligere professor fra Københavns Universitet udtaler at landmændene presser citronen så
meget, fordi en so skal nå at få 2-3 kuld smågrise om året for at produktionen bliver så effektiv som muligt. Interesseorganisationen Landbrug og fødevare mener ikke det er et “produktionsproblem”, men
professoren ser det anderledes.

I gamle dage, da smågrisene fik lov til at gå helt op til otte uger sammen med soen, brugte man ikke medicin. Da gik det mere stille og roligt, så det kan jo lade sig gøre.

Ifølge en anden artikel fra ingeniøren, er der flere problemer ved brugen af zink. Et af dem er, at det sammen med antibiotika skaber resistente bakterier i svinestaldene. Statens Serum Institut skriver på deres hjemmeside:

MRSA er et stigende problem både i Danmark og udlandet.

Det største problem er dog zinken i sig selv. Langt hovedparten ryger igennem grisen og ender i det gylle, der senere køres ud på markerne. Her er der målt markant stigning af zinkophobningen mellem 1996 og 2014. En sådanne ophobning gør, at overskydende zink siver ud i søer og vandløb.

Vandlevende organismer er ret følsomme over for zink. Det kan påvirke deres vækst og reproduktion, de kan ændre adfærd eller dø.

Det er dog ikke kun vandlevende organismer, der bliver påvirket af zinken. Regnorme og mikroorganismer er essentielle for jordens frugtbarhed og man risikere ødelægge denne med et overforbrug.

Ifølge denne artikel kan man endnu ikke konkludere udsivningen, som værende et landsdækkende problem, da man i 2015 kun indsamlede prøver i otte vandløb. Derimod viste 73% af prøverne, at koncentrationen var højere, end kravet til god miljøkvalitet. Den højest målte koncentration, var endda seks gange højere end miljøkravet.

Vi ved, at zink er i gyllen, og vi kan måle den ude på markerne. Indholdet af zink i landbrugsjord er steget kraftigt de seneste mange år. Vi står derfor over for et langsigtet problem i forhold til vores jord og muligvis også vores ferskvand.

Som en personlig kommentar til dette, har vi i kommunerne, alle mulighed for at trække i nødbremsen. Det kræver kun politisk vilje.
I 2015 blev der kun målt i otte vandløb. Jeg kan frygte en forhøjet koncentration af zink, er en generel tendens for hele landet.
Vi skal have modet til at beskytte vores natur og vand, mod den forurening der i dag sker. Andet kan vi ikke være bekendt over for de kommende generationer!
Er det dem der skal betale regningen for os?

Skanderborg – En kommune med rent drikkevand!

Sprøjtegifte bruges til at fjerne uønsket påvirkning af afgrøden. Snegle, svampe, insekter o.s.v. Sprøjtegiftene virker ved at påvirke de forskellige forekomster, på en sådan måde at de visner, ikke kan formere sig eller dør. Landbruget tordner frem med kampagner, om hvor vigtigt det er, at kunne sprøjte frit og uhæmmet og om hvor ufarlig giften er.

Hvis man kigger på hvor stor genetisk lighed, der er mellem os og det vi prøver at bekæmpe, kan jeg ikke forstå at man blankt, kan afvise at sprøjtegifte er ufarlige og ikke påvirker os mennesker.

Der er 60% lighed mellem en flue og et menneske(1), 50% sammenfald mellem bananer og mennesker(2) og ca. 32% mellem gærceller og mennesker(3). Når man tænker på hvor meget vi har tilfælles med planter, insekter og ja gær og hvor meget gift der faktisk spredes i den danske natur, bliver jeg bekymret. Et er, hvor stor skade det gør på vores fælles natur og dyreliv. Noget andet er, når det langsomt siver ned til vores fælles grundvand. Der er ikke lavet forsøg, for at afdække den langtidsvirkende effekt og man ved faktisk ikke hvad giften, gør ved den menneskelige krop over længere tid.

Et sted at starte, er ved at begrænse mulighederne for at hælde gift på markerne. Alle kommuner har et ansvar, for at sikre grundvandet mod nedsivning af gift. I Skanderborg kommune er der store områder, der er klassificeret som områder med særlig drikkevandsinteresser. Man kunne starte her, med et tydeligt signal om, at vi vil ikke have gift i vores vand. Vi vil sikre at vores børn, kan åbne vandhanen og drikke vandet, i stedet for at skulle købe det på flaske. Lokalt kan vi faktisk gøre en forskel. Vi kan og bør som kommune sige STOP!

Jeg og Alternativet Skanderborg vil arbejde for rent og naturligt drikkevand i Skanderborg kommune. Vi er ikke fanatiske, men mener også at vi skal til at handle, inden det er for sent. Nogle af de første tiltage vi ønsker gennemført er:

 

  • Krav om økologisk drift ved genforpagtning af kommunal jord.
  • Gennemførsel og udbygning af eksisterende kommunal politik i forhold til vandrammeplaner.
  • Til stadighed sikre sprøjtefri kommunale områder.
  • Have mod til at benytte miljøansvarsdirektivet(4) (Den der forurener betaler) ved godkendelser og dispensationer til udvidelse af bedrifter, virksomheder og lokalplaner.

 

  1. https://www.genome.gov/10005835/
  2. http://www.businessinsider.com/comparing-genetic-similarity-between-humans-and-other-things-2016-5
  3. http://www.sciencemag.org/news/2015/05/yeast-can-live-human-genes
  4. http://ec.europa.eu/environment/legal/liability/pdf/factsheet/ELD%20factsheet_DA.pdf