Universal basis indkomst!

Jeg har kigget lidt artikler igennem og vil egentligt gerne dele indholdet.
Det ser ud til at man i flere lande begynder at se på andre måder at organisere dele af samfundet. Universal basis indkomst eller borgerløn, om man vil, er en af de måder.
Jeg kender flere der allerede her, bare ved ordet borgerløn, vil se “rødt”. Ja måske ville “blåt” være en bedre betegnelse. For hvad er det for noget marxistisk, socialistisk og ræve rødt p.. at komme med? Tja, det er hvad det er. En ny måde at gøre tingene på. Om det virker ved jeg ikke, men man kunne jo undersøge det lidt mere inden man blankt afviser det. Der er i hvert fald nogle spændende perspektiver!

Der er mange tænkelige måder at indføre Universal basis indkomst. En måde kunne være som negativ skat. Har du ikke en indkomst vil du få hele beløbet udbetalt ellers ville det blive modregnet din skatteindbetaling så du først skal betale skat af det resterende når basis indkomsten er trukket fra.

Et af argumenterne, for basis indkomst, er at man allerede ved at slippe for administrationen af alle de forskellige ordninger som førtidspension, kontanthjælp, SU o.s.v ville kunne financierer en stor del af udgiften. Selv hvis alle, der var ansat til at administrere systemet, overgik til basis indkomst ville det “give overskud”. Man ville slippe for forskellen mellem løn og basis indkomst.

Et andet argument er det rent menneskelige. Universal basis indkomst ville, viser en rapport, mindske fattigdom og visse udgifter til sundhedsvæsnet.
Fattigdom har nemlig en sammenhæng med psykiatriske lidelser hos børn.

wiki kan man læse mere om Universal basis indkomst ellers er det bare at google.
Mon Finland har set lyset?
http://www.independent.co.uk/news/world/europe/finland-to-consider-introducing-universal-basic-income-in-2017-a6963321.html

I dette indlæg har jeg kun kigget på argumenter for en basis indkomst. Selvfølgelig er der også nogle imod. Ligegyldigt hvad mener jeg dog at der skal ændres på det nuværende system. Det har for mange menneskelige og økonomiske omkostninger. Det tror jeg egentligt der er bred enighed om.

30/6-16 UPDATE:
Her er info om en konference i september.
http://ubi-nordic.org/