Sprøjtegifte bruges til at fjerne uønsket påvirkning af afgrøden. Snegle, svampe, insekter o.s.v. Sprøjtegiftene virker ved at påvirke de forskellige forekomster, på en sådan måde at de visner, ikke kan formere sig eller dør. Landbruget tordner frem med kampagner, om hvor vigtigt det er, at kunne sprøjte frit og uhæmmet og om hvor ufarlig giften er.
Hvis man kigger på hvor stor genetisk lighed, der er mellem os og det vi prøver at bekæmpe, kan jeg ikke forstå at man blankt, kan afvise at sprøjtegifte er ufarlige og ikke påvirker os mennesker.
Der er 60% lighed mellem en flue og et menneske(1), 50% sammenfald mellem bananer og mennesker(2) og ca. 32% mellem gærceller og mennesker(3). Når man tænker på hvor meget vi har tilfælles med planter, insekter og ja gær og hvor meget gift der faktisk spredes i den danske natur, bliver jeg bekymret. Et er, hvor stor skade det gør på vores fælles natur og dyreliv. Noget andet er, når det langsomt siver ned til vores fælles grundvand. Der er ikke lavet forsøg, for at afdække den langtidsvirkende effekt og man ved faktisk ikke hvad giften, gør ved den menneskelige krop over længere tid.
Et sted at starte, er ved at begrænse mulighederne for at hælde gift på markerne. Alle kommuner har et ansvar, for at sikre grundvandet mod nedsivning af gift. I Skanderborg kommune er der store områder, der er klassificeret som områder med særlig drikkevandsinteresser. Man kunne starte her, med et tydeligt signal om, at vi vil ikke have gift i vores vand. Vi vil sikre at vores børn, kan åbne vandhanen og drikke vandet, i stedet for at skulle købe det på flaske. Lokalt kan vi faktisk gøre en forskel. Vi kan og bør som kommune sige STOP!
Jeg og Alternativet Skanderborg vil arbejde for rent og naturligt drikkevand i Skanderborg kommune. Vi er ikke fanatiske, men mener også at vi skal til at handle, inden det er for sent. Nogle af de første tiltage vi ønsker gennemført er:
- Krav om økologisk drift ved genforpagtning af kommunal jord.
- Gennemførsel og udbygning af eksisterende kommunal politik i forhold til vandrammeplaner.
- Til stadighed sikre sprøjtefri kommunale områder.
- Have mod til at benytte miljøansvarsdirektivet(4) (Den der forurener betaler) ved godkendelser og dispensationer til udvidelse af bedrifter, virksomheder og lokalplaner.
- https://www.genome.gov/10005835/
- http://www.businessinsider.com/comparing-genetic-similarity-between-humans-and-other-things-2016-5
- http://www.sciencemag.org/news/2015/05/yeast-can-live-human-genes
- http://ec.europa.eu/environment/legal/liability/pdf/factsheet/ELD%20factsheet_DA.pdf