Tag-arkiv: #dkgreen

Der er giftrester i visse vandboringer

Sådan skriver Stiften efter jeg stillede byrådet i Skanderborg følgende spørgsmål:

  • Findes der aktive vandboringer i Skanderborg Kommune hvor indholdet af pesticidrester er eller har været på eller over grænseværdien?
  • Bliver vandet i disse tilfælde blandet op med vand fra andre boringer og efterfølgende leveret til borgere?
  • Er byrådet bekendt med denne praksis?

Læg især mærke til at kun 10% af alle vandforsyningsanlæg får testet for pesticidrester.

Endnu mere kritisk er det, at man lovligt, må fortynde vand fra boringer med pesticidrester, med andet vand og efterfølgende levere det til vandforbrugere. (Kan læses i svar til spørgsmål 2)

Læs hele svaret herunder:

Kære Jesper Arbo Frederiksen

Tak for spørgsmålene vedrørende vandboringer og pesticidrester. Her følger det svar, som jeg gav på vegne af Skanderborg Byråd under Byrådets Spørgetid den 31. maj 2017:

”Spørgsmål 1: Findes der aktive vandboringer i Skanderborg Kommune, hvor indholdet af pesticidrester er eller har været på eller over grænseværdien? Læs resten

Jesper Arbo Frederiksen jesperaf.com

Der er pesticidrester i grundvandet – Se om der er i dit

Vores vand er ikke nær så rent som vi går og tror og jeg er bange for det kun bliver værre. Er du uheldig, bor du også et sted, hvor det kolde og forfriskende vand fra hanen er forurenet ikke er rent.

(Update 26/4-2017: Det er ikke sikkert jeg kan tillade mig at kalde vandet forurenet når der “kun” er pesticidrester under grænseværdien og ikke over. Derfor ændre jeg formuleringen til “ikke rent”)

Jeg satte mig for at undersøge hvordan det egentligt stod til med indholdet af pesticidrester i vandet. Efter en gennemgang af en større mængde data er det et ret nedslående resultat jeg endte med. Prøver fra grundvandet i Skanderborg Kommune viser at der blev fundet 7 forskellige pesticidrester i 2016. I drikkevandsprøver blev der fundet 4 forskellige pesticidrester.

Tidligere beskrevet
Allerede i 2007 skrev Ingeniøren om problemet. Ifølge Miljøstyrelsen vil pesticidresterne, i nogle tilfælde, først nå grundvandet i 2050-2070 og efterfølgende vil forureningen stige frem til år 2150. Ca. 35% af grundvandsprøver udtaget i 2005 indeholdt pesticider eller deres nedbrydningsprodukter.

Dyrt for forbrugerne
Det er forbrugerne der skal betale for at flytte boringer. En opgørelse viser at det koster mellem 1,5 og 7 mio. kr. for mellemstore vandværker at flytte kildeplads, mellem en til fem km.

Sort på hvidt
Data til min undersøgelse stammer fra Geus jupiter databasen. Her har jeg hentet alle boreprøver og vandanalyser fra Skanderborg Kommune. Disse har jeg sorteret efter pesticidforekomst, samt dato eller sted. Du kan selv prøve at søge på databasen. Husk at kigge under det enkelte stof. Der kan nemt gemme sig forekomster du ikke umiddelbart kan se.

Ikke kun forbudte stoffer
Undersøgelsen viser også, at det ikke kun er gamle og forbudte stoffer, der finder vej til grundvand og drikkevand. Stoffet Bentazon er stadig lovligt at bruge og er flere gange målt i drikkevandsprøver. Faktisk er der, fra et enkelt vandværk, målt 8 forekomster af Bentazon fra 2009 og til 2016. Mængden er i 2016 kun 0,02 ug/l fra MAX grænseværdien.
Samtidig er der også konstateret Glyphosat i flere grundvandsprøver.

Mørketal
Under min gennemgang af datasættet, er jeg blevet opmærksom på, at det kun er anlæg der forsyner over 9 hustande med vand, hvor der regelmæssigt testes for pesticidrester. Jeg kan være, endda meget, bekymret for om der gemmer sig et kæmpe mørketal fra de små private vandforsyninger. De bliver ofte ikke testet!


Pdf jeg har lavet af Jupiter dataudtræk:
(Update 23-04-2017: Jeg har opdaget at der fremkommer enkeltnavne på listerne. Dette har ikke været hensigten. Derfor har jeg hurtigt lavet en enkelt ny liste for Skanderborg med pesticidefund i drikkevandsprøver. De slettede er 4-5 drikkevandsboringer, hvor nogle forsyner flere husstande. Vær derfor opmærksom på at der er en lille risiko for at din vandforsyning ikke er på listen.)

Pesticidrester drikkevand skanderborg sted 19-04 censur

(Update 22-05-2017 Der er ikke fundet Glyphosat eller Ampa i Thorsminde-Flensted Mark Vandværk. Den står formodentligt på listen pga. detektionsgrænsen er registreret forkert eller er højere end den normale på 0,01 og derved bliver analysen medtaget medtaget.)

(Update 24-04-2017: tilføjet oversigt over grundvandsprøver nedenfor. DETTE ER IKKE DET VAND DER DRIKKES )
(Update 22-05-2017 Og dog. Nogle grundvandsboringer levere vand til almene vandværk.)

fund af pesticider i grundvandsprøver skanderborg efter sted

fund af pesticider i grundvandsprøver skanderborg efter dato

 

Rapport fra Skanderborg Kommune:
(Vær her opmærksom på at sidste list i rapporten ikke stemmer overegns med nedenstående screendump)
(Update 24-04-2017: Jeg er blevet oplyst at listen i rapporten fra Skanderborg Kommune viser en oversigt over fund af pesticidrester i grundvandsprøver og ikke kan sammenlignes med nedenstående screendump. Derfor skal listen fra Skanderborg kommune sammenlignes med fund af pesticidrester i grundvandsprøver i stedet. Jeg afventer svar på hvorfor min liste er betydeligt længere end Skanderborg Kommunes.)
(Update 22-05-2017 Så er der kommet svar fra Skanderborg Kommune. Min liste er for lang da jeg medtager alle pesticidrester. Skanderborg Kommune har valg ikke at medtage pesticider der i dag er forbudte.)

https://www.skanderborg.dk/Files/Files/Dagsordner/committee_2337/agenda_228660/documents/b47896e9-21d0-4cfc-8ee7-dd5dfe75eff5.pdf

Screendump:

(Nedenstående screendump til kontrol af oplysning fundet på http://www.geus.dk/DK/data-maps/jupiter/Sider/vandkvalitet-dk.aspx)

 

 

 

 

 

Griseri! Hvem skal betale regningen?

Ingeniøren har i en række artikler, beskrevet brugen af zink i landbruget. Jeg vil her komme med et kort sammendrag af dem.

Jesper Arbo Frederiksen jesperaf.com

Artiklen her beskriver, hvordan man fravænner grisene med at die, i en alder af kun 3-4 uger. Grisens mave er ikke klar til fravænning og dette sammen med de stressfaktorer, der er i at blive fjernet fra sin mor så tidligt, gør at grisene får diarré. For at modvirke dette, giver man dyrene zink. En tidligere professor fra Københavns Universitet udtaler at landmændene presser citronen så
meget, fordi en so skal nå at få 2-3 kuld smågrise om året for at produktionen bliver så effektiv som muligt. Interesseorganisationen Landbrug og fødevare mener ikke det er et “produktionsproblem”, men
professoren ser det anderledes.

I gamle dage, da smågrisene fik lov til at gå helt op til otte uger sammen med soen, brugte man ikke medicin. Da gik det mere stille og roligt, så det kan jo lade sig gøre.

Ifølge en anden artikel fra ingeniøren, er der flere problemer ved brugen af zink. Et af dem er, at det sammen med antibiotika skaber resistente bakterier i svinestaldene. Statens Serum Institut skriver på deres hjemmeside:

MRSA er et stigende problem både i Danmark og udlandet.

Det største problem er dog zinken i sig selv. Langt hovedparten ryger igennem grisen og ender i det gylle, der senere køres ud på markerne. Her er der målt markant stigning af zinkophobningen mellem 1996 og 2014. En sådanne ophobning gør, at overskydende zink siver ud i søer og vandløb.

Vandlevende organismer er ret følsomme over for zink. Det kan påvirke deres vækst og reproduktion, de kan ændre adfærd eller dø.

Det er dog ikke kun vandlevende organismer, der bliver påvirket af zinken. Regnorme og mikroorganismer er essentielle for jordens frugtbarhed og man risikere ødelægge denne med et overforbrug.

Ifølge denne artikel kan man endnu ikke konkludere udsivningen, som værende et landsdækkende problem, da man i 2015 kun indsamlede prøver i otte vandløb. Derimod viste 73% af prøverne, at koncentrationen var højere, end kravet til god miljøkvalitet. Den højest målte koncentration, var endda seks gange højere end miljøkravet.

Vi ved, at zink er i gyllen, og vi kan måle den ude på markerne. Indholdet af zink i landbrugsjord er steget kraftigt de seneste mange år. Vi står derfor over for et langsigtet problem i forhold til vores jord og muligvis også vores ferskvand.

Som en personlig kommentar til dette, har vi i kommunerne, alle mulighed for at trække i nødbremsen. Det kræver kun politisk vilje.
I 2015 blev der kun målt i otte vandløb. Jeg kan frygte en forhøjet koncentration af zink, er en generel tendens for hele landet.
Vi skal have modet til at beskytte vores natur og vand, mod den forurening der i dag sker. Andet kan vi ikke være bekendt over for de kommende generationer!
Er det dem der skal betale regningen for os?

Skanderborg – En kommune med rent drikkevand!

Sprøjtegifte bruges til at fjerne uønsket påvirkning af afgrøden. Snegle, svampe, insekter o.s.v. Sprøjtegiftene virker ved at påvirke de forskellige forekomster, på en sådan måde at de visner, ikke kan formere sig eller dør. Landbruget tordner frem med kampagner, om hvor vigtigt det er, at kunne sprøjte frit og uhæmmet og om hvor ufarlig giften er.

Hvis man kigger på hvor stor genetisk lighed, der er mellem os og det vi prøver at bekæmpe, kan jeg ikke forstå at man blankt, kan afvise at sprøjtegifte er ufarlige og ikke påvirker os mennesker.

Der er 60% lighed mellem en flue og et menneske(1), 50% sammenfald mellem bananer og mennesker(2) og ca. 32% mellem gærceller og mennesker(3). Når man tænker på hvor meget vi har tilfælles med planter, insekter og ja gær og hvor meget gift der faktisk spredes i den danske natur, bliver jeg bekymret. Et er, hvor stor skade det gør på vores fælles natur og dyreliv. Noget andet er, når det langsomt siver ned til vores fælles grundvand. Der er ikke lavet forsøg, for at afdække den langtidsvirkende effekt og man ved faktisk ikke hvad giften, gør ved den menneskelige krop over længere tid.

Et sted at starte, er ved at begrænse mulighederne for at hælde gift på markerne. Alle kommuner har et ansvar, for at sikre grundvandet mod nedsivning af gift. I Skanderborg kommune er der store områder, der er klassificeret som områder med særlig drikkevandsinteresser. Man kunne starte her, med et tydeligt signal om, at vi vil ikke have gift i vores vand. Vi vil sikre at vores børn, kan åbne vandhanen og drikke vandet, i stedet for at skulle købe det på flaske. Lokalt kan vi faktisk gøre en forskel. Vi kan og bør som kommune sige STOP!

Jeg og Alternativet Skanderborg vil arbejde for rent og naturligt drikkevand i Skanderborg kommune. Vi er ikke fanatiske, men mener også at vi skal til at handle, inden det er for sent. Nogle af de første tiltage vi ønsker gennemført er:

 

  • Krav om økologisk drift ved genforpagtning af kommunal jord.
  • Gennemførsel og udbygning af eksisterende kommunal politik i forhold til vandrammeplaner.
  • Til stadighed sikre sprøjtefri kommunale områder.
  • Have mod til at benytte miljøansvarsdirektivet(4) (Den der forurener betaler) ved godkendelser og dispensationer til udvidelse af bedrifter, virksomheder og lokalplaner.

 

  1. https://www.genome.gov/10005835/
  2. http://www.businessinsider.com/comparing-genetic-similarity-between-humans-and-other-things-2016-5
  3. http://www.sciencemag.org/news/2015/05/yeast-can-live-human-genes
  4. http://ec.europa.eu/environment/legal/liability/pdf/factsheet/ELD%20factsheet_DA.pdf