På Baggrund af Alternativets udspil ”De tre bundlinjer” kommer jeg her med forslag til kommunal politik og hvorledes facit kan forbedres på hver af de tre bundlinjer.

De danske kommuner administrerer og udmønter på flere områder, dansk lovgivning. Desuden er kommunerne også de fleste borgeres indgang til det offentlige system. Der ligger derfor en stor mulighed for at ændre på måden kommunerne håndtere og tolker lovgivning. Dette kræver dog politisk vilje og mod.

Politiske forslag til hver bundlinje

Den grønne bundlinje:

• Fossilfri og CO2-neutral infrastruktur senest i 2040. Den sidste fossilbil skal sælges i 2025.
  • Kommunerne administrerer store vognparker. Efter naturlig udskiftning investeres der i eldrevne køretøjer.
• Bygninger og industri skal energieffektiviseres.
  • Kommunerne ejer og administrere en stor bygningsmasse. Energieffektivisering skal være en kommunal prioritet.
• Cirkulært samfund, hvor affald ses som genanvendelig ressource i stedet for at blive brændt af.
  • Der skal sættes krav i de kommunale udbud af affaldshåndtering, at mest muligt skal genbruges.
• Beskytte og udvide den uopdyrkede natur – mere urørt skov, beskyttelseszoner.
  • Gennem jordfordeling og jordopkøb kan skov og uopdyrket natur udvides.
  • Registrering af rødlistede arter og sårbar natur skal opprioriteres i kommunerne.
• 100 pct. økologisk landbrug.
  • Der skal kræves økologisk drift på al forpagtet kommunal jord.
  • Forbud mod brug af sprøjtegift i områder med særlig drikkevandsinteresse.
  • Kommunale køkkener skal kun tilbyde økologisk mad.

Den sociale bundlinje:

• Kortere og mere fleksibel arbejdsuge.
  • Kommunerne er arbejdsgiver for rigtig mange mennesker. Man kan med fordel starte her.
• Tilliden skal tilbage i det danske samfund.
  • Fag om medborgerskab indføres som valgfag til de ældste klasser.
  • I kontanthjælpssystemet skal kontrol og tvang af de arbejdsløse afskaffes og kommunerne skal i stedet møde dem med tillid. Dette skal implementeres i kommunal sagsbehandling. (Update: 23/08-17. Det er et sæt meget specifikke og stramme regler på området derfor kan denne formulering nok ikke bruges. Der hvor man formodentligt kan sætte ind er ved at have tillid til at den enkelte borger gør det så godt som muligt og ikke lave “for” tidlige indsatser eller skærpelser som lovgivningen giver mulighed for)
  • Både i det sociale system og i asyl- og integrationssystemet skal kommunerne arbejde for en langt mere individuel tilgang til opgaverne og arbejdet. For eksempel skal de sikre, at ensartede indsatser ikke bare er et mål i sig selv, selv om tendensen går denne vej.
• Økonomisk skal uligheden mindskes. I boligpolitikken skal ghettodannelser af både den ene og den anden slags modvirkes.
  • Kommunerne skal arbejde for, at vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. Ved kommunalt byggeri skal der tænkes i alternative boformer, hvor f.eks.. ung og gammel tilbydes bolig i samme bygning.
• Genopret tilliden til systemet.
  • Kommunal borgerinddragelse skal udvides i form af muligheden for borgerdrevne forslag i byrådet.
  • Oprettelse af kommunal whistleblowerordning.
• Civilsamfundet skal tænkes ind i kommunale løsninger.
  • Der skal udvikles nye 4. sektor-modeller, der kombinerer det bedste fra den frivillige, den private og den offentlige sektor i socialøkonomiske virksomheder.

Den økonomiske bundlinje:

• Større økonomisk frihed
  • En stor del af kommunernes økonomi er bundet af regler i budgetloven, hvorfor man først og fremmest bør arbejde for en ændring af loven.
• Meningsfuld beskæftigelse gennem et langt mere entreprenant Danmark.
  • Iværksætteri på skoleskemaet
  • Oprettelse af grønne iværksætterilegater
  • Forsøg med Offentligt Borgerdrevne Partnerskaber
  • Fokus på 4. sektor-virksomheder

https://alternativet.dk/politik/politiske-udspil/de-tre-bundlinjer