Tag-arkiv: #minebørnsfremtid

MRSA koster kommunerne dyrt

MRSA – Kommuner og regioner må betale regningen for politikernes manglende indsats mod den resistente svinebakterie MRSA.  Og den økonomiske byrde kan blive væsentligt højere i de kommende år, hvis smittespredningen ikke holdes under kontrol.

Det er dyrt for skatteyderne, at politikere og myndigheder blot lader stå til og tilsyneladende ikke har tænkt sig at gribe mere ind over for den resistente svinebakterie MRSA, der har bredt sig til 88 procent af alle slagtesvin i Danmark.

Lidt over 58.000 kroner koster det at behandle en person, der er positiv testet med infektion af svine-MRSA (cc398) på et sygehus. Dertil kommer der udgifter på ca. 8.000 kroner til isolation af patienten.

Endnu større er beløbet til borgere med svine-MRSA, der modtager hjælp fra kommunen. Her ligger udgiften på cirka 66.500 kroner.

Smittet i længere tid
Udregningen til det sidste beløb bygger på den forudsætning, at borgere, der modtager hjælp fra kommunen, er smittet i længere tid. Dette fordi kroniske sår eller helingen af sår kan udskyde behandlingen.

I gennemsnit bliver det til 20.000 kroner pr. person smittet med svine-MRSA. Altså alle. Også personer, der ikke har været indlagt og kun har fået konstateret en MRSA-infektion.

Tallene stammer fra en rapport udarbejdet af Kora (Det Nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) i 2015.  Allerede dengang løb den samlede regning til til sundhedsvæsenet op i 43 millioner kroner årligt, og Kora advarede, at den økonomiske byrde i de kommende år ville blive væsentligt højere, hvis man ikke holdt smittespredningen under kontrol.

Det er nemt for de nationale lovgivere at ignorere en kommende udgiftsbyrde. De føromtalte 66.000 kroner hører til kommunen og de 58.000 kroner betales af regionen. Ja næsten da.

Sender regningen længere ned i systemet
For de 58.000 kroner er medfinansieret af kommunen. Ved ikke at bremse op for spredningen af svine-MRSA sender man bevidst regningen længere ned i systemet.

Det er på tide både regioner, men især kommuner vågner op og erkender de store farer, der potentielt lurer på de lokale økonomier og ikke mindst på vores alles sundhed.

Regionerne skal måske til at oprette et større beredskab, som kan sikre, at smitten ikke sniger sig ind i de sterile miljøer på hospitalerne, og kommunerne skal til at overveje at stoppe for udvidelser af ikke-bæredygtige husdyrbesætninger.

Der er mange muligheder for lokalt at trække i håndbremsen og sige STOP. Der kræver kun politisk mod.

Kilde: http://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i11589/Omkostninger-ved-husdyr-MRSA-for-sundhedsvaesenet-i-Danmark

Oprindeligt bragt som kommentar her: http://www.organictoday.dk/mrsa-koster-kommunerne-dyrt/

De tre bundlinjer – En kommunal vinkel

På Baggrund af Alternativets udspil ”De tre bundlinjer” kommer jeg her med forslag til kommunal politik og hvorledes facit kan forbedres på hver af de tre bundlinjer.

De danske kommuner administrerer og udmønter på flere områder, dansk lovgivning. Desuden er kommunerne også de fleste borgeres indgang til det offentlige system. Der ligger derfor en stor mulighed for at ændre på måden kommunerne håndtere og tolker lovgivning. Dette kræver dog politisk vilje og mod.

 

 

Politiske forslag til hver bundlinje

Den grønne bundlinje:

  • Fossilfri og CO2-neutral infrastruktur senest i 2040. Den sidste fossilbil skal sælges i 2025.
    • Kommunerne administrerer store vognparker. Efter naturlig udskiftning investeres der i eldrevne køretøjer.
  • Bygninger og industri skal energieffektiviseres.
    • Kommunerne ejer og administrere en stor bygningsmasse. Energieffektivisering skal være en kommunal prioritet.
  • Cirkulært samfund, hvor affald ses som genanvendelig ressource i stedet for at blive brændt af.
    • Der skal sættes krav i de kommunale udbud af affaldshåndtering, at mest muligt skal genbruges.
  • Beskytte og udvide den uopdyrkede natur – mere urørt skov, beskyttelseszoner.
    • Gennem jordfordeling og jordopkøb kan skov og uopdyrket natur udvides.
    • Registrering af rødlistede arter og sårbar natur skal opprioriteres i kommunerne.
  • 100 pct. økologisk landbrug.
    • Der skal kræves økologisk drift på al forpagtet kommunal jord.
    • Forbud mod brug af sprøjtegift i områder med særlig drikkevandsinteresse.
    • Kommunale køkkener skal kun tilbyde økologisk mad.

Den sociale bundlinje:

  • Kortere og mere fleksibel arbejdsuge.
    • Kommunerne er arbejdsgiver for rigtig mange mennesker. Man kan med fordel starte her.
  • Tilliden skal tilbage i det danske samfund.
    • Fag om medborgerskab indføres som valgfag til de ældste klasser.
    • I kontanthjælpssystemet skal kontrol og tvang af de arbejdsløse afskaffes og kommunerne skal i stedet møde dem med tillid. Dette skal implementeres i kommunal sagsbehandling. (Update: 23/08-17. Det er et sæt meget specifikke og stramme regler på området derfor kan denne formulering nok ikke bruges. Der hvor man formodentligt kan sætte ind er ved at have tillid til at den enkelte borger gør det så godt som muligt og ikke lave “for” tidlige indsatser eller skærpelser som lovgivningen giver mulighed for)
    • Både i det sociale system og i asyl- og integrationssystemet skal kommunerne arbejde for en langt mere individuel tilgang til opgaverne og arbejdet. For eksempel skal de sikre, at ensartede indsatser ikke bare er et mål i sig selv, selv om tendensen går denne vej.
  • Økonomisk skal uligheden mindskes. I boligpolitikken skal ghettodannelser af både den ene og den anden slags modvirkes.
    • Kommunerne skal arbejde for, at vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. Ved kommunalt byggeri skal der tænkes i alternative boformer, hvor f.eks.. ung og gammel tilbydes bolig i samme bygning.
  • Genopret tilliden til systemet.
    • Kommunal borgerinddragelse skal udvides i form af muligheden for borgerdrevne forslag i byrådet.
    • Oprettelse af kommunal whistleblowerordning.
  • Civilsamfundet skal tænkes ind i kommunale løsninger.
    • Der skal udvikles nye 4. sektor-modeller, der kombinerer det bedste fra den frivillige, den private og den offentlige sektor i socialøkonomiske virksomheder.

Den økonomiske bundlinje:

  • Større økonomisk frihed
    • En stor del af kommunernes økonomi er bundet af regler i budgetloven, hvorfor man først og fremmest bør arbejde for en ændring af loven.
  • Meningsfuld beskæftigelse gennem et langt mere entreprenant Danmark.
    • Iværksætteri på skoleskemaet
    • Oprettelse af grønne iværksætterilegater
    • Forsøg med Offentligt Borgerdrevne Partnerskaber
    • Fokus på 4. sektor-virksomheder

https://alternativet.dk/politik/politiske-udspil/de-tre-bundlinjer

Der er giftrester i visse vandboringer

Sådan skriver Stiften efter jeg stillede byrådet i Skanderborg følgende spørgsmål:

  • Findes der aktive vandboringer i Skanderborg Kommune hvor indholdet af pesticidrester er eller har været på eller over grænseværdien?
  • Bliver vandet i disse tilfælde blandet op med vand fra andre boringer og efterfølgende leveret til borgere?
  • Er byrådet bekendt med denne praksis?

Læg især mærke til at kun 10% af alle vandforsyningsanlæg får testet for pesticidrester.

Endnu mere kritisk er det, at man lovligt, må fortynde vand fra boringer med pesticidrester, med andet vand og efterfølgende levere det til vandforbrugere. (Kan læses i svar til spørgsmål 2)

Læs hele svaret herunder:

Kære Jesper Arbo Frederiksen

Tak for spørgsmålene vedrørende vandboringer og pesticidrester. Her følger det svar, som jeg gav på vegne af Skanderborg Byråd under Byrådets Spørgetid den 31. maj 2017:

”Spørgsmål 1: Findes der aktive vandboringer i Skanderborg Kommune, hvor indholdet af pesticidrester er eller har været på eller over grænseværdien? Læs resten

Jesper Arbo Frederiksen jesperaf.com

Der er pesticidrester i grundvandet – Se om der er i dit

Vores vand er ikke nær så rent som vi går og tror og jeg er bange for det kun bliver værre. Er du uheldig, bor du også et sted, hvor det kolde og forfriskende vand fra hanen er forurenet ikke er rent.

(Update 26/4-2017: Det er ikke sikkert jeg kan tillade mig at kalde vandet forurenet når der “kun” er pesticidrester under grænseværdien og ikke over. Derfor ændre jeg formuleringen til “ikke rent”)

Jeg satte mig for at undersøge hvordan det egentligt stod til med indholdet af pesticidrester i vandet. Efter en gennemgang af en større mængde data er det et ret nedslående resultat jeg endte med. Prøver fra grundvandet i Skanderborg Kommune viser at der blev fundet 7 forskellige pesticidrester i 2016. I drikkevandsprøver blev der fundet 4 forskellige pesticidrester.

Tidligere beskrevet
Allerede i 2007 skrev Ingeniøren om problemet. Ifølge Miljøstyrelsen vil pesticidresterne, i nogle tilfælde, først nå grundvandet i 2050-2070 og efterfølgende vil forureningen stige frem til år 2150. Ca. 35% af grundvandsprøver udtaget i 2005 indeholdt pesticider eller deres nedbrydningsprodukter.

Dyrt for forbrugerne
Det er forbrugerne der skal betale for at flytte boringer. En opgørelse viser at det koster mellem 1,5 og 7 mio. kr. for mellemstore vandværker at flytte kildeplads, mellem en til fem km.

Sort på hvidt
Data til min undersøgelse stammer fra Geus jupiter databasen. Her har jeg hentet alle boreprøver og vandanalyser fra Skanderborg Kommune. Disse har jeg sorteret efter pesticidforekomst, samt dato eller sted. Du kan selv prøve at søge på databasen. Husk at kigge under det enkelte stof. Der kan nemt gemme sig forekomster du ikke umiddelbart kan se.

Ikke kun forbudte stoffer
Undersøgelsen viser også, at det ikke kun er gamle og forbudte stoffer, der finder vej til grundvand og drikkevand. Stoffet Bentazon er stadig lovligt at bruge og er flere gange målt i drikkevandsprøver. Faktisk er der, fra et enkelt vandværk, målt 8 forekomster af Bentazon fra 2009 og til 2016. Mængden er i 2016 kun 0,02 ug/l fra MAX grænseværdien.
Samtidig er der også konstateret Glyphosat i flere grundvandsprøver.

Mørketal
Under min gennemgang af datasættet, er jeg blevet opmærksom på, at det kun er anlæg der forsyner over 9 hustande med vand, hvor der regelmæssigt testes for pesticidrester. Jeg kan være, endda meget, bekymret for om der gemmer sig et kæmpe mørketal fra de små private vandforsyninger. De bliver ofte ikke testet!


Pdf jeg har lavet af Jupiter dataudtræk:
(Update 23-04-2017: Jeg har opdaget at der fremkommer enkeltnavne på listerne. Dette har ikke været hensigten. Derfor har jeg hurtigt lavet en enkelt ny liste for Skanderborg med pesticidefund i drikkevandsprøver. De slettede er 4-5 drikkevandsboringer, hvor nogle forsyner flere husstande. Vær derfor opmærksom på at der er en lille risiko for at din vandforsyning ikke er på listen.)

Pesticidrester drikkevand skanderborg sted 19-04 censur

(Update 22-05-2017 Der er ikke fundet Glyphosat eller Ampa i Thorsminde-Flensted Mark Vandværk. Den står formodentligt på listen pga. detektionsgrænsen er registreret forkert eller er højere end den normale på 0,01 og derved bliver analysen medtaget medtaget.)

(Update 24-04-2017: tilføjet oversigt over grundvandsprøver nedenfor. DETTE ER IKKE DET VAND DER DRIKKES )
(Update 22-05-2017 Og dog. Nogle grundvandsboringer levere vand til almene vandværk.)

fund af pesticider i grundvandsprøver skanderborg efter sted

fund af pesticider i grundvandsprøver skanderborg efter dato

 

Rapport fra Skanderborg Kommune:
(Vær her opmærksom på at sidste list i rapporten ikke stemmer overegns med nedenstående screendump)
(Update 24-04-2017: Jeg er blevet oplyst at listen i rapporten fra Skanderborg Kommune viser en oversigt over fund af pesticidrester i grundvandsprøver og ikke kan sammenlignes med nedenstående screendump. Derfor skal listen fra Skanderborg kommune sammenlignes med fund af pesticidrester i grundvandsprøver i stedet. Jeg afventer svar på hvorfor min liste er betydeligt længere end Skanderborg Kommunes.)
(Update 22-05-2017 Så er der kommet svar fra Skanderborg Kommune. Min liste er for lang da jeg medtager alle pesticidrester. Skanderborg Kommune har valg ikke at medtage pesticider der i dag er forbudte.)

https://www.skanderborg.dk/Files/Files/Dagsordner/committee_2337/agenda_228660/documents/b47896e9-21d0-4cfc-8ee7-dd5dfe75eff5.pdf

Screendump:

(Nedenstående screendump til kontrol af oplysning fundet på http://www.geus.dk/DK/data-maps/jupiter/Sider/vandkvalitet-dk.aspx)