Forurenet vandværksboringer i 65% af kommunerne

Vil du drikke gift?

Siden 2010 er der fundet større forekomster af sprøjtegifte, i mindst en vandværksboring eller vandforsyningsboring i ca. 65% af de danske kommuner.

Efter en god sommerferie, har jeg igen kastet mig over problematikken med sprøjtegifte i vores vand. Jeg har denne gang udvidet min datamængde til at omfatte hele landet. Som overskriften siger, er der nok at tage fat på. En hurtig gennemgang af tallene, viser nemlig allerede nu mange fund af sprøjtegifte.

Spørgsmålet er hvor meget af det forurenede vand, der ender hos os forbrugere? Nogle kommuner ser ud til at sløjfe boringerne med det samme, der bliver konstateret for store forekomster af giftrester. Andre sætter dem på pause og afventer et faldende niveau. Desværre er der også flere kommuner, der blander sig ud af problematikken.

Jeg har derfor stillet samtlige af landets kommuner et par spørgsmål om giftrester i drikkevandsboringer. Resultatet af svarerne kommer, når alle er gennemgået og holdt op mod jupiter-databasen.

Tilbage står spørgsmålet: Vil vi have giftrester i vores drikkevand?

Følg med her på siden eller på facebook:

9 tanker om "Forurenet vandværksboringer i 65% af kommunerne"

    1. Jesper Forfatter

      Hej Henrik. Det ser faktisk ok ud. Kan du ikke sende mig en e-mail og så får du et svar tilbage med data fra Randers.

      Svar
  1. Jakob

    Hej Jesper

    Dit indlæg rejser umiddelbart to spørgsmål hos mig:

    1: Når du skriver “Siden 2010 er der fundet større forekomster af sprøjtegifte..” hvad mener du så? Større end grænseværdierne, større end tidligere, eller noget helt tredje?

    2: Når du skriver “vil du drikke gift?” hvordan definerer du så noget som værende giftigt? Er det en sammensætning af molekyler som i en eller anden dosis kan være giftigt for en eller anden organisme, eller mener du en given kemikaliesammensætning som er giftig for mennesker i de doser vi forventeligt kan indtage dem?

    Et af de mest elementære toksikologiske grundprincipper er netop “the dose makes the poison” hvilket med andre ord vil sige at alting og ingenting er giftigt alt efter hvilken dosis man indtager.

    Mvh. Jakob

    Svar
    1. Jesper Forfatter

      Hej Jacob.
      Jeg har set dine spørgsmål og skal nok vende tilbage med et svar på dem. Jeg har desværre ikke mere tid i dag til at sætte mig ned og give lidt mere udførligt svar. Mvh Jesper

      Svar
    2. Jesper Forfatter

      Hej Jacob.

      Der blev alligevel lidt tid til at svare dig i dag.
      1. Når jeg skriver større forekomster, mener jeg større end grænseværdien.
      2. Når jeg skriver gift, mener jeg et stof der bliver brugt til at ændre på, ødelægge, dræbe, hæmme osv. naturlige organismer. (Jeg kan ikke lige komme på et enkelt ord der dækker alle sprøjtemidlers virkningsmåder) Selv meget små doser af et stof, kan påvirke vores krop. Jeg mener ikke at langtidseffekten og cocktaileffekten på sprøjtegifte er undersøgt og derfor kender man heller ikke til hvor stor dosis der skal til før noget bliver sygdomsfremkaldende og farligt på længere sigt.

      Mvh. Jesper

      Svar
      1. Jakob emil

        Hej Jesper.

        Tak for svaret som jeg desværre først ser nu.

        Umiddelbart finder jeg stadig din definition af gift så bred at den ikke rigtigt er brugbar. Vil du for eksempel kalde økologiske æbler og mandler for giftige eftersom de indeholder hhv formaldehyd og cyanid? Du kan vel ret beset ikke vide hvilke niveauer af cocktaileffekter som vil gøre dette indtag farligt?

        Brug af ordet Cocktaileffekt et forresten en uvidenskabelig betegnelse med mindre man præsenterer en konkret hypotese og nævner de specifikke stoffer som man mistænker (hvilket mit eksempel med æbler og mandler forhåbentligt fint illustrerer).

        Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *